Har man en computer, vil der kunne opstå situationer, hvor det er nyttigt hurtigt at kunne fastslå, hvilken hardware der er anvendt. Free PC Audit kan hjælpe her, hvad enten man ikke kan huske de anvendte komponenter, eller man har købt en samlet computer og aldrig før er gået op i det.
Programmet er yderst enkelt, man behøver eksempelvis ikke installere det, men kan blot køre det ved behov. Du præsenteres for oplysninger om den anvendte hardware, software samt kørende Windows-processor. Programmet er måske ikke det i genren, der præsenterer flest detaljer, men det er alligevel et kig værd.