Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis app guider dig til den rigtige strømforsyning

FSP Group er klar med en app, der på informativ og underholdende hjælper dig med at finde den strømforsyning, der passer til netop din pc.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

FSP er kendt som en leverandør af strømforsyninger og adaptere til stationære og bærbare computere og andre miljøvenlige energi-løsninger. Som den første leverandør har FSP udviklet en gratis Android-app, FSP Power App, der fungerer som en guide til strømforsyningens verden.

Offline-adgang til informationer

Du kender situationen. Du har forberedt dig grundigt og tjekket fakta online om de ønskede computer-komponenter, inden turen går ned til butikken. Men når du står i forretningen, mangler du alligevel at slå noget op.

Her kan du bruge den gratis FSP Power App til at finde informationer om strømforsyninger og andre produkter, selv når du er offline.

FSP Power App indeholder en komplet database med produkter og hjælper dig med at finde det rigtige stik, der passer til din bærbare. Du kan også beregne, hvor mange watt du skal bruge til alle komponenterne i din computer.

Det fungerer alt sammen uden internetforbindelse, og du har således altid informationerne lige ved hånden.

En verden af viden i din mobil

Den nye app giver dig den nødvendige viden til at vælge det rigtige produkt. Product overview er en oversigt med alle tilgængelige FSP-produkter på det europæiske marked, og der er mulighed for at hente detaljerede specifikationer for de enkelte produkter.

Hvis du har brug for en ordforklaring, kan du foretage et hurtigt opslag i den indbyggede PowerPedia. Her kan du få hjælp til at forstå indviklede, tekniske ord og komplekse funktioner med illustrative artikler.

Tip Finder kan være en stor hjælp, hvis du søger efter en strømadapter til din notebook, netbook eller ultrabook. Den søgbare database indeholder mere end 9.000 forskellige modeller, hvor du kan finde informationer om, hvilket stik der benyttes i den pågældende computer, og hvilke adaptere der passer til dette stik.

Når du planlægger at bygge en ny computer, kan PSU Calculator bruges til at vælge den rigtige strømforsyning. Du vælger komponenterne i din computer fra en liste, og programmet beregner så, hvor mange watt du har brug for. Dermed kan du undgå at købe en strømforsyning, der er for lille til at understøtte kravene i dit system.

Underholdning og mulighed for at vinde præmier

Det behøver ikke være kedeligt at vælge strømforsyning. FSP har indbygget fire spil i sin app - Power Pusher, Fan Force, Sale Storm og Voltage Warrior - og når du har øvet dig, kan du deltage i den officielle Pro Games-dyst. Her kan du få dit endelige resultat med på high-score-listen online, og der er chancer for at vinde præmier fra FSP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere