Gratis antivirus [Test]: Hvilken gratis antivirus beskytter dig bedst?

Gratis antivirus [Test]: Hvilken gratis antivirus beskytter dig bedst?

Share

Uanset hvor forsigtig du er, når du surfer online, er du stadig i fare for at fange en grim virus eller anden malware. Hvis du ikke vil betale for en antivirus-app, så findes der også gratis alternativer, der vil beskytte dig. Vi testede AVG AntiVirus mod Bitdefender Antivirus og Microsoft Defender for at finde den bedste gratis antivirus

Mange af disse byder endda på masser af funktioner, der skal beskytte din pc. Men er de for gode til at være sande, og hvordan fungerer de i forhold til den indbyggede beskyttelse, som Windows tilbyder? Vi har samlet tre af de mest populære, gratis antivirusprogrammer for at teste det.

RUNDE 1 – Funktioner

Defender har virus, malware og spyware-detektion samt fjernelse. Real-time beskyttelse overvåger dine downloadede filer. Der er ingen firewall. Skybaseret beskyttelse værner imod trusler, der er identificeret på andre brugeres pc’er. Det er præinstalleret med Windows og har ingen reklamer eller pop-op-vinduer, der tigger om opgraderinger.

Se også:  Cybertruslen er massiv og konstant

Den gratis version af AVG har virus, malware og spyware-beskyttelse samt real-time sikkerhedsopdateringer.

I modsætning til Defender har den et plugin, der kan beskytte dig mod usikre links, downloads og e-mail-vedhæftninger. En gaming-mode (der sænker ressourceforbruget) er også skønt, men hvis du vil have firewall eller beskyttelse mod phishing, skal du betale.

Bitdefender har samme funktioner som AVG samt Autopilot-mode, der konfigurerer sikkerhedsindstillingerne automatisk, tillader opdateringer m.m. og har ingen irriterende pop-ops, men AVG’s gaming-mode giver den en fordel.

Vinder: AVG

RUNDE 2 – Brugervenlighed

Vi vil helst have vores antivirus-app til at være diskret og holde os beskyttet uden forstyrrelser. I den henseende har Windows Defender en stor fordel, hvis du kører den nyeste version af Windows, da den allerede er installeret og konfigureret.

Se også:  Guide: Sådan sikrer du dit netværk med IPFire

Det er nemt at downloade og installere Bitdefender, og den scanner din pc under processen. Brugergrænsefladen er stømlinet og let at forstå, og Autopilot-indstillingen betyder, at du kan overlade det til appen at holde dig beskyttet. For at scanne specifikke filer, skal du bare trække dem over.

AVG’s brugergrænseflade har små simple indikationer, der fortæller dig, om din pc er beskyttet, og en stor knap der kan scanne dit system. Det er ikke helt så selvkørende som de andre, men installeringen er enkel. Du bliver opfordret til at installere et plugin til din browser, der kan beskytte dig, når du er online, men den prøver at ændre din standard søgemaskine og startskærm, og det kan vi ikke lide.

Uafgjort: Windows Defender og Bitdefender

Del denne