Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis: 10 timer lang film får hunden trygt igennem nytårsaften

Filmen A New Years Tail er skabt til at berolige hunden, når fyrværkeriet brager nytårsaften. Nu er filmen gratis tilgængelig via Waoo TV og Youtube.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

810.000 hunde. Danmark har det højeste antal hunde nogensinde, og derfor vil der igen i år være mange førstegangsejere, der skal hjælpe deres hund godt gennem nytårsaften med larm og lys fra fyrværkeri.

Waoo genudsender den populære beroligende ti timers hundefilm, A New Years Tail, som sidste år blev afspillet knap 900.000 minutter på få dage. Nu er filmen igen tilgængelig gratis via Waoo TV og Youtube. Se filmen her.


Det er beroligende lyde som lyden af en hundemors hjerterytme og smaskelyde af diende hvalpe og naturbilleder i hvide, blå og gule nuancer, som er det farvespektrum hunde særligt kan se. Filmen er baseret på forskningsresultater og ligesom mennesker kan bruge tv til at slappe af, så reagerer hunde også afslappende på filmsekvenser.

Den ti timer lange film, 'A New Years Tail' er en nytårsgave fra Waoo, Danmarks førende leverandør af internet, TV og telefoni via fibernettet, og som sidste år fik international omtale, da filmen blev lanceret, som et bevis på, at internettet og streaming rummer et utal af positive muligheder.

Start nytårstræningen nu

Ekspert i dyreadfærd, Anette Røpke forklarer, at man kan starte med at træne med sin hund i ugerne op til, blandt andet med en tryghedsøvelse, hvor hundeejeren sidder med hunden i et trygt sted f.eks. badeværelset eller hundekurv. Her sidder man med hunden og får den til at falde til ro ved at sidde og ae dyret roligt, så det over tid forbinder stedet med noget positivt.

Det hjælper at have rolige bevægelser og stryge sin hund med så langsomme strygninger, at man selv bliver helt rolig og træt. Disse rolige lidt dybe strøg udskiller bl.a. oxytocin, der er kroppens trygheds- og kærlighedsstof, der giver trygge og rolige hunde.

Udover tryghedsøvelserne kan den beroligende hundefilm, en tryg hule og kærtegn være med til at skabe så gode rammer som muligt for en god nytårsaften med fyrværkeri. Ifølge Dansk Erhverv skød danskerne fyrværkeri af for 400 millioner kroner i 2019, der som bekendt må skydes af fra den 27. december til og med den 1. januar.

Gode råd

· Hunden reagerer på menneskets ageren. Hvis du er stresset og bange, så mærker hunden det. Skab derfor en god atmosfære for hunden. Træk vejret roligt og tal langsomt, stryg hunden over pelsen og vis, at situationen ikke er farlig.

· Skæld ikke hunden ud, hvis den reagerer på lydniveauet og fyrværkeriet. Det forværrer angsten.

· Luft hunden, inden det bliver mørkt. Gå en lang tur med hunden i snor, mens det er lyst, så hunden er træt og glad.

· Skærm hunden for lysglimt og høje lyde, ved at rulle persienner ned eller gardiner for, og lad den gemme sig, hvis det giver tryghed. Lav evt. en hule til hunden i en papkasse eller med tøj og tæpper eller i et lunt badeværelse.

· Sørg for, at hundens vandskål er fyldt godt op.

· Server gerne nogle snack eller et tyggeben, da det kan underholde og skabe ro for hunden.

· Sørg for, at hunden ikke kommer til at spise jule- og nytårspynt i form af f.eks. truthorn og guirlander.

· Sørg for, at hunden ikke kan løbe væk. Den kan reagere uventet i en stressende situation.

· Vis Danmarks første beroligende film til hunde 'A New Year's Tail'.

· Lad ikke hunde komme i nærheden af det afskudte fyrværkeri i dagene efter nytårsaften.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere