![Grafikteknologier [TEST]: AMD FreeSync 2 vs. Nvidia G-Sync](https://www.altomdata.dk/wp-content/uploads/2019/08/h-2.jpg)
Den må gå til Nvidia, som først kom på markedet med G-Sync i 2013. G-Sync høster modstand på grund af dens proprietære væsen, behovet for dyre moduler i displayet og den omstændighed, at G-Sync kun fungerer med Nvidia-gpu’er. Men i 2013 var noget i den retning den eneste mulighed for at gøre adaptive refresh mulig i et desktop-scenario. AMD reagerede inden for et halvt år med FreeSync.
Problemet var, at i den tidlige udformning var FreeSync kun mulig på grund af den variable refresh-profil i embedded DisplayPort (eDP), en funktion, der var udviklet til strømbesparelse snarere end til at gøre gaming mere ubesværet. I maj 2014 havde AMD og standardorganisationen VESA arbejdet sammen om at tilføje adaptive refresh som en valgfri mulighed til 1.2a-udgaven af DisplayPort, og så var man i gang.
Man kan hævde, at FreeSync 2 siden da har styrket AMD’s position. Man kan endda mene, at G-Sync i mellemtiden har stagneret, og at det er grunden til, at Nvidia til sidst gav efter og føjede FreeSync-support til sine 3D-kort. Men det er også muligt, at intet af dette var sket, hvis Nvidia ikke havde banet vejen med G-Sync. Derfor giver vi med glæde Nvidia denne omgang.
Vinder: G-Sync
Den oplagte vinder er FreeSync. Den bygger på åbne standarder, og den stiller færre krav til skærmproducenterne. Den er i grunden en del af DisplayPort-standarden snarere end at være bundet til en grafikudbyder. Hertil kommer, at når Nvidia nu understøtter VESA adaptive refresh-interfacet med sine grafikkort, fungerer FreeSync nu med både AMD- og Nvidia-gpu-er.
G-Sync er derimod bundet til Nvidia-kort og kræver, at skærmproducenterne integrerer et dyrt skalermodul. Det komplicerer sagerne lidt, at FreeSync 2 opstiller en større række krav til compliance. Det er ikke længere nok blot at inkludere det seneste DisplayPort-interface.
Funktioner som HDR-support og lav framerate-kompensation øger afgjort FreeSync-skærmes tiltrækningskraft, men de gør det også sværere for skærmproducenterne at lave kompatible skærme. Det er også værd at bemærke, at kun Nvidia-grafikkort leverer support til både G-Sync og Free-Sync. Derfor er det ikke en total og utvetydig sejr for AMD, men FreeSync er den mest åbne platform. Når Intel går ind på markedet og understøtter FreeSync, nærmer enden sig formentlig for G-Sync.
Det er problematisk at regne ud, hvor stor valuta G-Sync giver for pengene. Det skyldes, at det er en proprietær hardwareløsning, hvorimod FreeSync bygger på standarder. G-Sync kræver et specielt skaleringsmodul, der omfatter en Altera Arria V GX-FPGA med 156 K-logic elements, 396 DSP-blokke og 67 LVDS-kanaler.
