Af Oluf Pedersen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det trådløse netværk kompromitteres gennem et såkaldt ”brute force attack”, det vil sige at der gættes på ethvert muligt password. Grafikkortenes nye og mere generelle applikationsdesign, benævnt CUDA hos NVIDIA for eksempel, har nu gjort det muligt at skrive et program, der forkorter den træge proces som et "brute force" angreb er, med op til 50 gange i forhold til hvor lang tid en almindelig cpu (som for eksempel en Core 2 Duo) skulle bruge.
Programmet, der sælges af ElcomSoft, kan også bruge grafikkortenes rå processorstyrke til at hacke Windows logins eller password beskyttede Office-filer.
Det var nok ikke det NVIDIA havde i tankerne da de introducerede CUDA.
Den nuværende pris for dette dubiøse program er €599 for licenser til 20 maskiner, men med tanke på hvor hurtigt programmet nok selv bliver cracket og distribueret via torrents, så er det nok ikke en dum idé at se på længden og sværhedsgraden af ens nuværende passwords. Specielt ikke hvis man hører at den 15-årige, asociale naboknægt netop har erhvervet sig et quad-SLI system