Home » GPS » GPS – fra USAs militær til din hverdag
GPS – fra USAs militær til din hverdag

GPS – fra USAs militær til din hverdag

Share

Gps-baseret navigation kan her i 2013 fejre sit 30-års jubilæum. Alt om DATA skuer tilbage og ser, hvor vi står i dag

Gps, der egentlig står for Global Positioning System (globalt positionsbestemmelsessystem), er en af de teknologiske landvindinger, vi tager for givet i hverdagen – ligesom internettet og smartphonen, for nu blot at nævne to eksempler.

Og ligesom stort set ingen bruger en telefonbog, men bare googler, sælges der næsten ingen trykte land- og bykort, for det er meget nemmere og billigere at lade gps’en være vejviser.

Baggrunden for gps er ellers dyster nok. Det amerikanske forsvar havde brug for et system, som kunne styre missiler præcist frem til deres mål, og det fik generalerne i 1983 ved hjælp af nogle specielle satellitter med tilhørende modtagere nede på jorden.

Teknologien fik sin ilddåb under Golfkrigen i 1990-91, hvor nogle af tv-reportagerne mindede mere om skydespil end ”rigtig” krig. Derefter blev gps-nettet i 1993 åbnet til civile formål, dog i begyndelsen med nedsat præcision, og snart blev det muligt at købe navigationssystemer til indbygning i biler. Ligesom de første (mo)biltelefoner kostede en gps i begyndelsen en formue, fyldte godt op i bagagerummet – og var ikke særligt meget bevendt.

[pt id=’2028515′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Tilbage i 1990 påbegyndte Philips udviklingen af CARiN (CAR Information and Navigation). I 1997 så et komplet system sådan ud. Kortdata kom på cd-rom som krævede et separat drev.”‘]

Tilbage i 1990 påbegyndte Philips udviklingen af CARiN (CAR Information and Navigation). I 1997 så et komplet system sådan ud. Kortdata kom på cd-rom, som krævede et separat drev.

Elementært, Watson!

Grundlaget bag gps er sådan set ganske enkelt. Ved at beregne den helt præcise afstand til mindst tre satellitter i faste positioner i omkring 19.000 km højde over Jorden, kan en gps-modtager bestemme sin egen position i form af koordinater – længde- og breddegrad. Og med ”øjenkontakt” til en fjerde satellit kan højden over havet også fastslås.

Når denne position matches med et digitalt kort, som stater, regioner og kommuner begyndte at indføre i 1980’erne, kan gps’en se, hvor den er. Og når du fortæller den, hvor du vil hen, kan den regne sig frem til, hvordan du finder frem til din destination. Dette er forholdsvis nemt, hvis du bruger et transportmiddel som et skib, et fly eller et missil.

[pt id=’2028516′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En komplet GPS/GLONASS-modtager med antenne (det lille ”stik” til højre) kan koges ned til et modul på bare 96 x 14 mm og prisen er lav til at tillade brug i mange typer elektronikprodukter.”‘]

En komplet GPS/GLONASS-modtager med antenne (det lille ”stik” til højre) kan koges ned til et modul på bare 9,6 x 14 mm, og prisen er lav til at tillade brug i mange typer elektronikprodukter.

En meget større udfordring er det at skulle finde frem til et mål som f.eks. et hotel i centrum af en storby. Her mødes du ofte af et virvar af ensrettede gader, gågader, ulæselige skilte og andre forhindringer, så du nemt kommer til at køre rundt og rundt og måske endda ser destinationen, men komme helt derhen kan du ikke – i hvert fald ikke uden at blæse på diverse færdselsregler.

Derfor er det vigtigt, at de digitale kort i en gps ikke alene er præcise, men også holdes opdateret med de seneste ændringer.

To gange to spillere

Nogle af de første, som så lyset i gps til civile formål, var japanerne. Det er forståeligt, for hvis du synes, at det er svært at finde en adresse i downtown Köln, så prøv lykken i Tokyo.

Japanerne har kort fortalt et alternativt forhold til byplanlægning, navngivning af veje og tildeling af husnumre, og det fortælles, at et postbud helst skal være barnefødt i et kvarter for at kunne passe sit job. Så har en taxachauffør brug for al den hjælp, han kan få.

[pt id=’2028517′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Gps-sportsure er hotte fordi de kan dokumentere dine præstationer og hjælpe dig med at dele dem med andre. Garmins Forerunner 910XT topmodel koster kassen men du kan blive bedre løbende for omkring 1000 kr.”‘]

Gps-sportsure er hotte, fordi de kan dokumentere dine præstationer og hjælpe dig med at dele dem med andre. Garmins Forerunner 910XT topmodel koster kassen, men du kan blive bedre løbende for omkring 1000 kr.

Her i Europa var Philips tidligt ude. Allerede i 1990 mente hollænderne, at en oplagt anvendelse for cd’en var at være lagringsmedie for digitale kort og navigationssoftware. Den blanke skives dengang enorme kapacitet på 640 MB og forholdsvis lave pris gjorde den til et yderst attraktivt alternativ til harddiske med langt højere priser pr. MB, og flash-hukommelser i brugbare størrelser eksisterede kun i de mest fremsynede forskeres fantasi.

I en pressemeddelelse fra efteråret 1990 lanceres konceptet CARiN (Car information and Navigation) som et værktøj til flådestyring. Det loves, at systemet kommer på plads i hele Europa i 1992, og til sidst jubler firmaet: ”En anden udbygningsmulighed i CARiN systemet er satellitnavigation ved hjælp af signaler fra de satellitter, som allerede styrer fly og skibe sikkert rundt i verden. Mulighederne bliver sikkert aldrig udtømt. Og det var Philips cd, der startede det hele.”

Vi skal dog frem til 1997, før CARiN er blot nogenlunde operationelt i de store europæiske lande, og da er Philips ved at trække sig fra In-Car elektronikmarkedet.

Blaupunkt har også været aktiv på gps-markedet, men besluttede for et par år siden at droppe slutbrugere og fokusere på grej til fabriksmontering i biler. Mærker som Panasonic og Sony har også forsøgt at få en bid af kagen, men smed meget hurtigt håndklædet i ringen.

Blandt de traditionelle elektronikfirmaer har Pioneer stadig et stærkt program af In-Car indbygningsprodukter med audio, video og navigation i den høje ende.

[pt id=’2028518′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”TomToms kortdatabase bygger på input fra mange forskellige kilder. Dette diagram viser de seks vigtigste.”‘]

TomToms kortdatabase bygger på input fra mange forskellige kilder. Dette diagram viser de seks vigtigste.

Tilbage står amerikanske Garmin og hollandske TomTom som de eneste to spillere, der producerer både hardware og digitale kort til satellitbaseret navigation.

Når vi taler global navigation, er der også kun to operatører af de vitale og uhyre kostbare satellitter ude i rummet – USA og Rusland. Under den kolde krig kunne den daværende Sovjetunion naturligvis ikke lade amerikanerne være alene om sådan en teknologi, og russerne begyndte at udvikle GLONASS (GLObal Navigation Satellite System), der først var helt færdigt i 1995. De fleste nyere smartphones kan udnytte begge de globale satellitnetværk.

Kina, den anden supermagt, har naturligvis sit eget, lokale navigationssystem. Det er døbt COMPASS, og det er ambitionen, at det skal være globalt i 2020. EU vil også lege med og prøver at få medlemmernes opbakning til et Galileo-system, der også skal være operationelt i 2020.

[pt id=’2028519′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Er der fejl i dit gps-kort? Dem kan du selv rette med denne værktøjskasse.”‘]

Er der fejl i dit gps-kort? Dem kan du selv rette med denne værktøjskasse.

Billig hardware
I dag finder vi gps-funktionaliteter i produkter, som teknologiens fædre næppe havde drømt om. Årsagerne er de sædvanlige: kreative udviklingsfolk og små, billige elektroniske komponenter.

I dag kan en gps-modtager komplet med antenne købes som et lille modul – lige til at lodde på et printkort. Et enkelt eksempel er det schweiziske u-blox uc530m-modul, som har et fodaftryk på 9,6 x 14 mm.

Derfor kommer smartphones og tablets med indbygget gps og kortsoftware til navigation, og enklere løsninger har længe været standard i kameraer – både still og video. Disse kameraer kan ikke finde vej, men de kan geotagge optagelser, så de kan vises på et kort og hjælpe brugerne med at huske, hvor de stammer fra. Praktisk for turister, der f.eks. besøger ti lande i Europa på 14 dage.

En særlig form for geotagging finder sted i de stadig mere populære gps-sportsure. Når du har været ude og træne – eller bort har gået i et afslappet tempo, kan du sætte uret til en computer og få vist din rute, samt hvor lang tid du har været om den, hvor mange kalorier du har forbrændt undervejs og meget anden info.

Køber du en fancy bil, kan dit forsikringsselskab meget vel finde på at forlange, at du udstyrer den med en gps-tracker, så den kan spores, hvis den bliver stjålet. Du kan også få små batteridrevne trackere til børn, hunde, demente osv., osv.

[pt id=’2028520′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Trafiksituationen i det storkøbenhavnske område en mandag morgen på en TomTom GO 6000 gps. De røde klatter er trafikproblemer – jo mørkere desto værre.”‘]

Trafiksituationen i det storkøbenhavnske område en mandag morgen på en TomTom GO 6000 gps. De røde klatter er trafikproblemer – jo mørkere, desto værre.

Gps-navigation i praksis

Salget af dedikerede gps-navigationsenheder er stagnerende eller ligefrem dalende. Mange forbrugere føler, at de kommer langt med deres smartphone eller tablet og Google Maps eller en anden gratis kort-app. Supplér med en holder til 150 kr. eller mindre fra T. Hansen, og du er kørende.

Enhver navigationsløsning med et opdateret kort kan guide dig fra punkt A til B. Men det betyder ikke, at enhver løsning kan gøre det lige så hurtigt, undgå trafikpropper lige så godt og forudsige dit ankomsttidspunkt lige så præcist som et ”rigtigt” navigationssystem. I de følgende afsnit beskrives de teknologier, som anvendes af TomTom. Andre mærker bruger lignende løsninger, og valget af TomTom som eksempel skal ikke anses for nogen kvalitetsvurdering af dette mærke.

[pt id=’2028521′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Verdens dyreste gps? Seiko Astron er et ur som aldrig skal stilles trækkes op eller have nyt batteri. Uret styres af en gps-modtager og strømforsynes af solceller. I en Limited Edition koster det næsten 25.000 kr.”‘]

Verdens dyreste gps? Seiko Astron er et ur, som aldrig skal stilles, trækkes op eller have nyt batteri. Uret styres af en gps-modtager og strømforsynes af solceller. I en Limited Edition koster det næsten 25.000 kr.

Kort i fire lag

Et gps-kort er ikke noget, man bare lige laver – eller køber som hyldevare. Hos TomTom er mere end 1000 af virksomhedens globale stab på omkring 3500 medarbejdere beskæftiget med at opbygge, teste og udgive kort.

Det kort, du ser på skærmen af din TomTom gps, består grundlæggende af fire lag. Nederst i lagkagen er det såkaldte basiskort, som viser selve det nøgne vejnet. Oven på dette lægger man vejnavne, husnumre, trafikskilte, interessepunkter osv. Basiskortet strikkes sammen af data fra andre parter, kortmyndigheder, kort fra TomToms egne 25 MMV´er (Mobile Mapping Van) eller på dansk kortlægningsbiler, luftfotos fra satellitter og fly, data fra 65 mio. TomTom-brugere og ikke mindst informationer fra godkendte superbrugere.

Basiskortet opdateres løbende, og en revideret udgave frigives fire gange om året.

Pålidelige ankomsttider

Gps-navigation handler ikke blot om at finde vej, men også at vide, hvornår man er fremme ved destinationen.

Nogle navigationsleverandører bruger kun de officielle fartgrænser til at beregne forventede ankomsttidspunkter. Det holder fint til kørsel på let trafikerede motorveje, men er temmelig håbløst til bytrafik og trængsel.

Eksempelvis mener Kraks Ruteplan, at en 13,8 km tur fra Alt om DATAs redaktion på Østerbro i København gennem byen til en adresse på Amager kan klares på 18 minutter, svarende til en gennemsnitshastighed på 46 km/t. Krak bekymrer sig altså ikke om detaljer som lyskryds, fodgængerovergange, sløjfede kørebaner på grund af vejarbejde eller almindeligt mylder. En politibil med udrykning og Thorkild Thyrring ved rattet kunne måske gøre det om natten. Vi andre bruger erfaringsmæssigt mellem 30 og 45 minutter, afhængigt af tidspunktet på døgnet.

[pt id=’2028522′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Digital kortlægning i praksis:En bro ved Kokkedal Station blev nedlagt og den sydgående trafik fordeles i to forgreninger.”‘]

Digital kortlægning i praksis:En bro ved Kokkedal Station blev nedlagt, og den sydgående trafik fordeles i to forgreninger.

Denne udfordring har TomTom løst ved at indbygge en database over virkelige rejsetider i alle gps-enheder. Denne database opdateres, hver gang en bruger slutter sin gps til en computer. Samtidig uploader gps’en data om, hvor den har været hvornår, samt hvor hurtigt køretøjet har bevæget sig.

Dataene fra rapporteringen, som er frivillig, lagres i anonymiseret form. TomTom modtager omkring en milliard af disse has-tighedsmålinger om dagen, og servernes harddiske håndterer langt over 5 billioner fartdata.

Teknologien markedsføres som IQ Routes, og mange bliver først opmærksom på den, når gps’en ikke altid foreslår den samme rute fra punkt A til B. Det kan f.eks. skyldes, at den normalt hurtigste rute passerer forbi en stor arbejdsplads, og så kan det ved fyraftenstid være smart at tage en ”omvej”.

[pt id=’2028523′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Digital kortlægning i praksis:Et luftfoto viser at en rundkørsel er ved at blive anlagt.”‘]

Digital kortlægning i praksis:Et luftfoto viser, at en rundkørsel er ved at blive anlagt.

Unikt brugerfællesskab

Selv den bedste gps er ikke fejlfri – og slet ikke ret længe, for vejnettet er under konstant udvikling med både midlertidige og permanente ændringer.

Når du f.eks. opdager, at et venstresving på din daglige rute pludselig er blevet forbudt, behøver du ikke vente på, at TomToms kartografer finder ud af det. Du kan selv gå ind under ”Kortrettelser” i din gps og markere det, så din egen enhed er klar over det. Hvis du har sagt ja til at dele dine erfaringer med andre TomTom-brugere, bliver sådan en rettelse automatisk uploadet, når du slutter din gps til en computer. Derefter bliver dit input tjekket, og hvis TomTom er enig, får alle andre brugere adgang til rettelsen.

Denne teknologi kaldes Map Share. Mens det tidligere tog op til 18 måneder at rette en fejl og lægge den nye information ud til brugerne, kan dette nu klares på ned til 48 timer.

Det kan virke ret nørdet sådan at sidde og rette et kort på en gps, og helt enkelt er det da heller ikke. Langt de fleste brugere stoler på deres gps og overlader opdateringerne til andre, men ikke desto mindre modtager TomTom omkring 250.000 vejændringer til deling om måneden.

Den slags opdateringer kan være særdeles nyttige på både hjemme- og udebane. Udbygningen af Metroen har forvandlet dele af København til byggepladser, hvor adskillige færdselsårer er lukket eller omlagt, men det varer sjældent mere end nogle dage, før gps’en har tjek på situationen og igen kan guide korrekt.

[pt id=’2028524′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Digital kortlægning i praksis:Nu er den nye bro og rundkørsel på plads og trafikken har fundet nye veje.”‘]

Digital kortlægning i praksis:Nu er den nye bro og rundkørsel på plads, og trafikken har fundet nye veje.

Live-tjenester

Basiskort, IQ Routes og Map Share er teknologier, som bygger på historiske data. Hvad gør en bilist, når der sker uheld, eller trafikken af andre grunde bare går i stå?

Han/hun kan være så heldig at blive informeret via trafikradio eller Vejdirektoratets TMC (Traffic Message Channel) trafikmeldinger, men ofte går der så lang tid, fra en trafikprop opstår, til meldingen modtages, at vores bilist kommer til at sidde fast i en lang kø.

TomTom Traffic – tidligere HD Traffic – er en forholdsvis ny tjeneste, som bygger på to-vejs kommunikation via mobiltelefonnettet mellem brugerne og firmaets server. Gps’en rapporterer løbende – i anonymiseret form – hvor den er, og hvor hurtigt køretøjet bevæger sig. At en enkelt bil holder stille på en motorvej, kan skyldes et teknisk problem, men hvis flere gør det eller bevæger sig meget langsomt, er det et sikkert tegn på en kø.

I sådan en situation tjekker gps’en, om der er en hurtigere
rute, og informerer bilisten. Traffic-dataene opdateres hvert andet minut, og de kommer ikke alene fra TomTom-brugere, men også fra biler i forskellige flåder, som samarbejder om at levere positions- og hastighedsinformation. Dette sikrer en tilstrækkelig ”kritisk masse” til at gøre tjenesten brugbar.

Denne AOD’er har flere gange fået reddet sin dag af Traffic-tjenesten. I slutningen af maj var jeg på vej til Hamborg, da den tyske trafikradio meddelte, at på grund af et uheld var der 18 km kø ved tunnelen under Elben. Da en trafikprop typisk bevæger sig med en fart på 5 – 10 km i timen, kunne jeg vist godt glemme alt om en hyggelig middag den aften.

Inden jeg havde tænkt den tanke til ende, fortalte gps’en, at den havde fundet en alternativ rute – om jeg havde lyst til at tage den? Ja, mon ikke!
Mens trafikken stadig flød, blev jeg sendt ad en afkørsel og langt ud på landet, gennem nogle små byer og gennem dele af Hamborg, hvor jeg aldrig før havde været. Samlet forsinkelse? 12 minutter. Det hører med til oplevelsen, at vi var ganske mange, som tog den samme rute, og det har næppe været tilfældigt.

[pt id=’2028525′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Denne Golf MMV (Mobile Mapping Van) har en del ekstraudstyr som ikke kommer fra VW. ”Periskopet” på taget er et LadyBug sfærisk 360° kamera og det øvrige grej leverer også input til kort og navigationskommandoer. “‘]

Denne Golf MMV (Mobile Mapping Van) har en del ekstraudstyr, som ikke kommer fra VW. ”Periskopet” på taget er et LadyBug sfærisk 360° kamera, og det øvrige grej leverer også input til kort og navigationskommandoer.

TomTom Traffic kommer snart i en version 7.0, som bl.a. advarer bilister, når de er ved at nærme sig en kø. Rart, når bilen strækker ud på en tysk motorvej uden fartbegrænsning.

Du behøver ikke en TomTom-gps for at få beregnet præcise køretider. På firmaets hjemmeside er der en gratis Ruteplanlægning-feature, og den fortæller, at vores køretur til Amager efter morgenmylderet og uden forsinkelser kan klares på 35 minutter. Det er noget mere realistisk end Kraks 18 minutter.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

GPS FOR ALLE

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
gps
Tomtom

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S