Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

GoPro klar med 360 graders kamera og ny generation af Hero

I tidernes morgen var det GoPro, der definerede markedet for actionkameraer. Siden er mange andre brands kommet til, men der er næppe nogen, som kan være i tvivl om, at Gopro stadig hører til blandt actionkameraernes elite. På et pressemøde i København den 28. september lancerede man ikke bare den seneste generation 6 af Hero serien, men også det helt nye 360 graders kamera Fusion. Desuden annoncerede man flere softwareopdateringer til GoPros Karma Drone.

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den største nyhed var ubetinget Fusion, som blandt andet byder på indbygget stabilisering, og som man kalder for meget mere end bare et almindeligt VR-kamera. Fusion byder nemlig på funktionen Overcapture, der betyder at brugeren kan definere områder i en 360-graders video, som derefter kan klippes ud og redigeres sammen som helt almindelig video. Det er måske lidt svært at forklare, men betyder reelt, at en skateboarder på en bane kan lave en film, hvor man følger hans vej rundt på banen - selv om kameraet under optagelse er placeret fast på et stativ.

Mens Fusion ventes klar til salg ultimo året til en foreløbig pris på 700 dollars, er Hero 6 allerede nu klar til salg herhjemme til en dansk pris på ca. 4.500 kr. Udefra er der ikke den store forskel på version 5 og version 6. Vi skal ind under motorhjelmen for at finde nyhederne.

En af de ting, der virkelig blev slået på tromme for på pressemødet var, at den indbyggede 3-aksede stabilisering nu er blevet så god, at den efter GoPros eget udsagn stort set skulle eliminere behovet for en gimbal. De testoptagelser, pressen blev præsenteret for, så da også ganske overbevisende ud.

Højere framerate

Næste store nyhed er, at det nu er muligt at optage 4K materiale ved en framerate på 60, hvilket er det dobbelte i forhold til 5’eren. Noget, der virkelig har været efterspurgt af seriøse actionjunkies, for jo flere frames pr. sekund, jo bedre bliver optagelserne, når tingene går stærkt.

Actionfolket vil sikkert også være glade for, at det nu er muligt at lave optagelser i superslowmotion med en framerate på 240. Ikke i 4K forstås, men dog stadig i fuld HD, nemlig 1080p.

Tidligere har GoPro benyttet chip fra andre producenter, men nu er det en egenudviklet af slagsen, der sidder i Hero, nemlig den såkaldte GP1 chip. Det skulle give en række generelle forbedringer på billedkvaliteten, blandt andet i form af funktionen Global Tone Mapping samt bedre håndtering af Auto Exposure, når optagelserne skifter mellem lyse og mørke omgivelser. I øvrigt kan nævnes, at opløsningen i stillbilleder er 12 megapixel.

Opdateret app

To nye produkter som Fusion og Hero 6 betyder naturligvis en opdatering af den tilhørende app. Således vil vi på sigt se mulighed for at arbejde med en række presets til Fusion, mens lanceringen af Hero 6 betyder introduktion af funktionen Quick Stories, der gør det muligt enten at lade appen automatisk generere forslag til sammenklipning af dagens optagelser eller at overlade kontrollen til fotografen selv. Denne platform byder i øvrigt nu på 5 GB lagerplads i skyen, lige som WiFI forbindelse mellem kamera og smartphone er blevet kraftigt optimeret.

Endelig præsenterede GoPro et par softwareopdateringer til deres Karma drone. Blandt andre funktionen Gimbal Look Up som kan rette kameraets optik op ad. Det er en funktion, der vil være kompatibel både med Hero 6 og 5 samt Hero 4 via en adapter og gør det muligt at filme f.eks. skråt opad på objekter, mens dronen flyver i lav højde.

Desuden er man klar med en række nye Auto Shot Paths samt nye muligheder til at lade dronen automatisk følge fotografen rundt i landskabet, lige som en ny funktion er Aerial Tripod, hvor dronen står urokkeligt stille i luften. Alle disse opdateringer skulle være klar meget snart.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere