Nu kan du tale med alle i hele verden

Nu kan du tale med alle i hele verden

Share

Maskinen, der hele tiden bliver klogere, fordi den lærer, mens vi bruger den. Det er hverken hovedtelefonerne eller din telefon, der kan tale 40 sprog. Det er Google-hjernen, der tænker for dig.

Googles bud på in-ear-model

Google Pixel Buds-hovedtelefonerne, som kan oversætte fra andre sprog, er ikke beregnet på eksklusiv hi-fi-lytning. Det er mobile Bluetooth-hovedtelefoner i stil med dem, der følger med din mobiltelefon – bare i en lidt bedre kvalitet og altså uden signal-kabel. Som hovedtelefoner betragtet minder de en del om Apple AirPods.

De sidder ikke inde i øret, men hviler på det yderste af øregangen. Det har den fordel, at du kan følge med i, hvad der foregår i omgivelserne, mens du benytter ”ørepropperne”. Til gengæld kan du ikke opleve samme lydkvalitet som med for eksempel et par halvdyre, kablede Sennheiser in-ear-hovedtelefoner, der sidder længere inde i øret og har bløde endestykker, som ikke lukker ret meget lyd ind udefra.

Se også:  280 procent stigning i oversættelser om cybersikkerhed

Hver hovedtelefon har altså sit formål. Men hvis du vil afprøve den trådløse teknologi, må du indtil videre nøjes med Apple Airpods, der fås for knap 1400 kroner. Pixel Buds er endnu ikke dukket op på det danske marked.

google-pixel-buds_frit

Modsat Apple Airpods er de to ørestykker i Google Pixel Buds forbundet med et kabel.

Vi må vente

Google Pixel Buds-hovedtelefonerne kan endnu ikke købes i Danmark, og endnu foreligger der intet om, hvornår de kommer til vores ellers så teknologihungrende land. Det kan virke lidt underligt, at Google vælger ikke at lancere så fremragende produkter i hele verden. Det har selvfølgelig noget med produktionskapacitet at gøre, men der er også et andet muligt svar.

Googles fokus med de nye produkter handler først og fremmest om kunstig intelligens (også forkortet AI – artificial intelligence) og maskinlæring, og hvordan disse metoder bliver integreret i produkter og situationer. Når Google lancerer hardwareprodukter, er succeskriteriet, som senior vice president of hardware Rick Osterloh har udtalt, ”ikke salg, men brugertilfredshed og brugererfaring”.

Pixelbudsman

Tal 40 sprog uden en time på skolebænken. Et tryk på højre øresnegl, og du kan bruge Google Oversæt til at tale med og forstå mennesker fra hele kloden.

Ifølge Googles administrerende direktør Sundar Pichar handler det om at lære, hvordan hardware og AI bedre kan integreres, fordi ”det er svært at være førende med fremtidens it, hvis ikke man tænker disse to ting sammen”.

Del denne