Vi googler hele Google

Vi googler hele Google

Share
Den mobile revolution

Google står bag det mest populære mobilstyresystem i verden.

Android er blevet det dominerende mobile styresystem på et marked, som har været voldsomt voksende i løbet af det seneste årti. Smartphones og tablets er allestedsnærværende, og Android er i stand til at levere varen til flere mennesker end nogen andre platforme.

Google tilbyder Android til alle hardwareudviklere, som vil skabe et produkt, og derfor findes der en overflod af telefoner og tablets i alle prisklasser, som kan tilbyde den samme brugeroplevelse. På mange måder betyder det ikke noget, om Android kører på en budgetenhed eller en kvalitetsenhed, fordi kernen af oplevelsen vil forblive den samme. Millioner af apps er tilgængelige via Google Play, og en lang række Google-tjenester virker på både på Android-enheder og computere.

Google Music virker særligt godt på Android-enheder, og det samme gør den officielle Fotos-tjeneste. Alle de andre Google-tjenester har indbyggede apps, som kan tilbyde samme funktioner, som den tilsvarende pc-version. Gmail, Chrome, Books, Movies & TV, YouTube, Hangouts, Newsstand og så mange andre tjenester er blevet skræddersyet til mobiler med apps fra Google, og de vil hver især regelmæssigt dele brugerdata med Googles hovedtjenester. Google Now er et godt eksempel på en app, som fungerer bedst på mobilen, da den så kan minde dig om events i din kalender og tilbyde dig rettidig information, når du har brug for det. Google Maps-appen er et andet eksempel på det.

Se også:  Hej Danmark, hvor smarte er dine byer?

I en verden, hvor mobilen er blevet så vigtig, at den nærmest kan overhale både computermarkedet og måske endda internettet indenom, har Android formået at placere sig i midten af det hele i hvert fald for en tid endnu.

Android alle vegne

Med Android Wear om armen kan du altid holde kontakten og holde dig opdateret.

Den logiske forlængelse af Android er at tage den allerede mobile form fra smartphone og overføre oplevelsen til små ure, så du kan tilgå alle de vigtigste funktioner lige fra dit håndled. Android Wear-produkterne er i bund og grund armbåndsure, men de kan meget andet end at vise klokken. Nye e-mails, beskeder og notifikationer vil straks blive sendt til uret, så du aldrig går glip af noget.

Du kan også måle din puls og dine skridt, når du træner. Du kan tjekke vejret, flytider og navigere uden overhovedet at trykke på din telefon. Ligesom på Androids hovedstyresystem er mange forskellige producenter blevet involveret, og der findes nu en bred vifte af ure fra Android Wear i alle mulige stilarter. Men udvalget er begrænset i nogle dele af verden, hvilket betyder, at du måske går glip af det bedste fra Wear.

Se også:  Nu starter VM i fodbold for robotter
Sådan begyndte det

Android måtte tage kampen op med iPhone lige fra begyndelsen.

IAndroids spæde dage fik Apples iPhone al opmærksomheden. Den trak alle overskrifter og forsøgte at overbevise ”first-movers” fra de traditionelle telefoner som de populære fra Nokia. Det var dog tydeligt, at en ny tilgang var nødvendig for smartphones for at nå deres fulde markedspotentiale. På den måde blev Android hurtigt udviklet til at tilbyde det mest komplette system, som nu var muligt på det tidspunkt.

Tidlige Android-smartphones blev udviklet samtidig med mere traditionelle enheder med tastatur, men det er rimeligt at sige, at de første versioner var lidt eksperimenterende. Lige som med iPhone var funktionerne begrænsede, men også det langsomme mobilnet satte grænser. Google investerede massivt i problemet, og inden for meget kort tid blev de første Android-versioner betydelig forbedret.

Denne tilgang fangede interessen fra producenter som HTC, LG og Samsung, og på den måde begyndte Android-revolutionen for alvor. Konkurrenten iPhone havde som bekendt været populær fra starten, og her havde de eksisterende produkter fra HTC og andre haft svært ved at markere sig på markedet. Android var den færdigpakkede løsning, de havde brug for.

Del denne