Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selvom det måske ikke er alle, der har opdaget det, er Google+ tilsyneladende en bragende succes. Larry Page, en af bagmændene bag Google, fortæller på sin blog, at over 90 millioner har taget det nye medie til sig og benytter Google+ i stor stil. Faktisk er mere end 60 procent dagligt aktive, mens 80 procent kommunikerer via tjenesten hver uge.
Umiddelbart så det ellers ud til, at Google+ havde visse startvanskeligheder. Efter den første nysgerrighed havde lagt sig, forsvandt mange brugere tilbage i til de vante rammer på Facebook. Ifølge Pages blog er Google+ imidlertid i gang med et kæmpe fremryk.
Han fortæller desuden, at man siden lanceringen i juni 2011 gennemsnitligt har launchet mindst en ny feature hver dag, hvilket i alt beløber sig til mere end 200 opdateringer i alt. Derudover er der dannet mere end 1 million Google+ Pages blandt brugerne.
Er du en af de 90 millioner, der har Google+ til sig, eller har du nok i Facebook og andre tjenester? Skriv din kommentar herunder ...