Home » Hovedtelefoner og højttalere » Google Nest Audio [TEST]: Rigtig meget smart-højttaler for pengene
Google Nest Audio [TEST]: Rigtig meget smart-højttaler for pengene

Google Nest Audio [TEST]: Rigtig meget smart-højttaler for pengene

Share

799 kroner er ikke meget for en højttaler, slet ikke når den byder på stemmestyring, multirumsfunktionalitet og ganske fornuftig lydkvalitet. Google Nest Audio er et rigtig godt køb

Den er ikke bare markant billigere end forgængeren Google Home var, da den kom ud på det danske marked for et par år siden (læs vores test af Google Home her). Den er også forbedret betydeligt, når det kommer til såvel lydkvalitet som smarte funktioner.

Og i virkeligheden også design, i hvert fald i vore øjne, men den slags er jo en smagssag. Den er mere diskret med sit helt stofklædte look (70 procent er genbrugsmaterialer). Toppen af højttaleren reagerer på touchbetjening, mens lysdioder på fronten giver simpel visuel feedback, når der er behov, og ellers er usynlige. Bagpå en en skydeknap til at aktivere/deaktivere mikrofonen.

Mere kraft

Højttaleren er tungere end Google Home, men det er fordi der er mere kraftfulde lydkomponenter i den. Især bassen har fået et boost med større 3″ woofer.

Højttaleren er desuden i stand til at stille 75 procent højere end forgængeren, og så kan den via smart teknologi og de indbyggede mikrofoner tilpasse lyden til rummet og omgivelserne. Eksempelvis kan den hæve volumen, hvis der er baggrundsstøj.

Se også:  Sletning af data bliver standard hos Google

Resultatet er et velafstemt lydbillede. Den lyder betydeligt bedre Google Home. Men det faktisk ikke bassen, der gør den store ændring. Lyden er generelt mere bredspektret og åbenhed. At skifte fra Google Home til Nest Audio er lidt som at løfte en dyne der har ligget over musikken. Der er mere luft i de øvre frekvenser.

Lyden er således glimrende, i forhold til at vi her taler om en højttaler til kun 799 kroner – men altså også kun i det lys. Den slår trods alt ikke en Sonos One, der koster det dobbelte, og det havde da også være mærkeligt. Når vi skruer de kritiske briller er der lidt pap i mellemtonen og musikken står en anelse endimensionelt.

Hører dig bedre

Der er mulighed for at parre Nest Audio til stereopar og bruge et højttaleren i et multirums-setup. Men Nest Audio er altså ikke en hi-fi-højttaler. Det er en stemmestyret smart højttaler (til Google Assistant) med lidt mere fokus på lydkvalitet end normalt. Og som smart højttaler er der næppe nogen bedre end Nest Audio. En ekstra mikrofon gør at den i stand opfange din stemme meget præcist. Der skal altså mumles på det groveste for at den ikke opfanger, hvad du siger til den.

Se også:  Gmail og andre Google-tjenester ramt af store tekniske problemer

Lidt skuffende er imidlertid at man med det øgede fokus på lydkvalitet ikke lige har fået Tidal integreret i Google Home, så man kan vælge denne tjeneste som den primære til stemmestyret musik. Det er forsat kun YouTube Musik, Google Play Musik og Spotify, der kan anvendes her, omend Tidal og enhver anden tjeneste kan godt kan anvendes, hvis du nævner tjenestens navn, hver gang du vælger musik, eksempelvis ” Hey Google, spil Bruce Springsteen, på Tidal, i stue”, men det bliver en lidt lang remse.

Den bedste til prisen

Men kan sagtens finde kritikpunkter på Google Nest Audio, men det meste falder til jorden, når du ser på prisen. Der er bare ikke rigtig der kommer i nærheden i prisklassen, så hvis du vil have stemmestyret smart højttaler med rimelig lyd og dit budget er under en tusse, er den en “no brainer”.

Pris: 799 kroner


TAGS
Google
Google Assistant
Google Home
stemmestyring

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S