Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Google Maps får kæmpe opdatering - helt nyt design og nye funktioner

I anledning af at Google Maps fylder 15 år, opdateres app'en med nyt layout, nyt ikon og nye funktioner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kan du huske livet før Google Maps? Hvor den tykke kortbog var fast inventar i handskerummet? Eller senere, da en udprintet rutebeskrivelse blev din bedste ven, når du skulle finde vej fra A til B? Eller da det kostede spidsens af en jetjager at slå GPS’en til i Tyskland?

I morgen er det 15 år siden, at Google Maps blev lanceret. Den populære korttjeneste har på verdensplan mere end en milliard brugere, og som app'en er den en af danskernes foretrukne.

Med tiden er bidrag direkte fra brugerne blevet en central del af Google Maps. Faktisk bidrager Maps-brugerne hver dag med 20 millioner nye input form af fx billeder og anmeldelser.

I anledning af fødselsdagen er Google Maps-app’en er blevet redesignet med et nyt interface, som gør det hurtigere og nemmere at finde den rette funktion. Fra og med i dag udrulles et nyt layout, hvor fem tabs i bunden af app’en giver hurtig adgang til fem centrale funktioner:

• Udforsk: Få tips til restauranter, butikker og attraktioner nær dig. I alt 200 millioner steder i verden er repræsenteret på Maps.
• Pendling: Hjælper dig med at nå frem i tide. Få trafikoplysninger og rejsetider i realtid og forslag til alternative ruter, hvis der er forsinkelser på din normale rute.
• Gemte: Nu kan du finde og organisere alle dine yndlingssteder ét sted.
• Bidrag: En vigtig del af den løbende opdatering af Google Maps er baseret på input fra brugerne. Den nye bidrag-funktion gør det nemt at dele anmeldelser og lokal viden, såsom information om adresser, åbningstider og tilgængelighed for kørestolsbrugere.
• Opdateringer: Dit personlige feed med forslag til must-see steder fra lokale eksperter.

De fem kernefunktioner på hver sin tab. De fem kernefunktioner på hver sin tab.

Brugen af såkaldt augmented reality - hvor billeder fra den virkelige verden tilføjes et lag af information og grafik - udvides også. Sidste år blev ‘Live View’ introduceret for at gøre det nemmere at se, hvilken vej du skal gå, for at blive på ruten. Og over de kommende måneder udvides det med nye funktionaliteter.

Endelig har Google Maps fået et nyt ikon. Det nye ikon repræsenterer skiftet fra ikke kun at hjælpe brugeren med at komme fra A til B, til også at hjælpe med at opdage nye steder og oplevelser.

Det nye Google Maps-ikon. Det nye Google Maps-ikon.

Maps’ danske fædre

De danske brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen spillede en helt central rolle i at udvikle teknologien bag Google Maps. Mere præcist ideen om ikke kun at vise statiske kort, men at give folk et kort, som viser verden med udgangspunkt i brugerens position. Den grundidé blev i februar 2005 til Google Maps.

I 2007 blev Google Maps-app’en lanceret i Danmark, og siden har både brugere og offentlige myndigheder bidraget med information til danskerne - ofte i realtid.

I 2010 blev det med Street View for første gang muligt at se 360-graders billeder fra gadeplan.

I 2014 blev det også muligt at finde telefonnumre, åbningstider og anden info om alverdens restauranter, butikker og virksomheder i Google Maps. Flere end 200 millioner steder er i dag repræsenteret.

I 2016 var det så slut med dyre GPS-navigationssystemer, da det blev det muligt at downloade kort og bruge Maps til navigation uden at bruge data.

Fakta

• På verdensplan har Google Maps mere end en milliard brugere om måneden.
• Hver dag indsender brugere mere end 20 millioner bidrag til Google Maps - fra anbefalinger og ratings til billeder, svar på andre brugeres spørgsmål, adresseopdateringer og meget mere.
• I dag bliver der på verdensplan dagligt kørt over en milliard kilometer med Google Maps. Og via Street View er mere end 16 millioner kilometer vej blevet affotograferet - en distance, der rækker mere end 400 gange rundt om jorden!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere