Home » Mobiltelefon » Google klar med kæmpe mobil
Google klar med kæmpe mobil

Google klar med kæmpe mobil

Share

Nexus 6 har højtopløst skærm på 6”, hurtig processor og stærkt kamera. Den kommer med det helt nye Android 5.0 Lillipop som styresystem

Rygterne om Nexus-seriens død var stærkt overdrevne. Faktisk er familien mere i live end nogensinde. Sammen med både en ny medieafspiller og en tablet, er Google klar med en ny Nexus-mobil, der skal give dig Android-oplevelsen i sin reneste form.

Nexus 6 er skabt i samarbejde med Motorola, og som navnet antyder er der tale om en mobil med skærm på 6”. Da displayet er i Quad HD-kvalitet får du rigeligt med pixels for pengene. Sætter du mobilen til en ekstern skærm, kan den endda afvikle indhold i 4K.

Se også:  Her er den nye OnePlus 6T

Nexus 6 er skabt i aluminium og har afrundede former. På hver side af skærmen er der højttalere, så du får stereolyd som akkompagnement til dine videoer og spil, og på bagsiden er der 13 megapixel kamera, så du kan skyde billeder i høj opløsning.

Processoren er en Snapdragon 805 på 2,7 GHz, som suppleres af en Adreno 420-grafikprocessor. Der er 3220 mAh batteri med en Turbo Charger-funktion, som gør det muligt at lade mobilen til seks timers brug på kun 15 minutter.

Nexus 6 bliver den første med Googles helt nye styresystem Android 5.0, som også går undernavnet Lollipop.

Den er ude i USA om et par uger. Hvornår vi får den til Danmark er endnu uvist. Det samme gælder prisen, men det ser umiddelbart ikke ud til, at vi skal forvente en billig mobil som forgængeren Nexus 5. I USA kommer Nexus 6 til at koste 649 dollars, så en pris på helt op mod 5.000 danske kroner er ikke usandsynligt.

Se også:  Huawei Mate 20 Lite [TEST]: Fin Mate til fornuftig pris


TAGS
Android
Google
Lollipop
Motorola
nexus
phablet
smartphone
TechLife

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S