Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Google gør det nemmere at være produktiv med nye Workspace-funktioner

Nye funktioner i Workspace-programmer som Docs og Sheets gør det nemmere at samarbejde og holde styr på sine projekter.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Google lancerede i sidste uge en stribe produktnyheder ved den årlige udviklerkonference Google I/O. Blandt nyhederne er en række nye funktioner i Workspace-programmerne, som skal gøre det nemmere at samarbejde direkte i dokumenter og holde styr på sine projektor. Her er et udpluk af de nye funktioner:

Det smarte @: Funktionen "smart chip" gør det nu nemt at tagge personer eller linke til filer og møder i Docs. Alt, du skal gøre, er at skrive et “@”, og så åbner en menu med forslag til relevante filer og kontakter, som du kan linke til. Funktionen dukker op i Sheets i løbet af de kommende måneder.

Sideløse dokumenter: Der er tilføjet et nyt sideformat til Docs. Formatet fjerner sidestrukturer og skaber en flade, som du kan udvide og tilpasse til den skærm, du arbejder fra. Visningen gør det eksempelvis nemmere at arbejde med brede tabeller eller store billeder. Du kan selvfølgelig altid skifte tilbage til en sidestruktur, hvis du vil eksportere en PDF eller udskrive.

Dosmerseddel i Docs: Det er nu muligt at oprette tjeklister i både web- og mobiludgaven af Docs. Snart bliver det også muligt at tildele opgaver på tjeklisten til andre brugere, som vil kunne se deres to-do’s i Google Tasks.

Nye tabelskabeloner: I den nærmeste fremtid dukker nye skabeloner op i Docs. Skabelonerne gør det muligt at bygge tabeller, som eksempelvis gør det nemmere at styre projekter, hvor flere forskellige brugere giver input til bestemte elementer undervejs.

Smart hjælp i Sheets: Browserudgaven af Sheets giver nu forslag til formler og gør det lettere for selv novicer at trække konklusioner ud af deres data. Den intelligente funktion hjælper dig blandt andet med at bygge og fejlfinde, når du bruger formularer.

Se alle de 12 nye Workspace-funktoner her. I videoen nedenfor får du en præsentation på et minut:

https://www.youtube.com/watch?v=SDBbFETGiA4




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere