Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Google giver dig en superkonsol i skyen

Stadia er navnet på Googles nye spil-platform, der leverer mere gaming-power end markedets stærkeste konsoller og giver mulighed for at spille på tværs af smartphone, tablet, computer og tv.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fremtidens gaming foregår ikke på en klassisk konsol. I hvert fald ikke i følge Google. Internet-giganten løftede i aftes sløret for en streaming-tjeneste, der tager gaming ud af stuerne og slipper den fri i en cloudbaseret verden, hvor enhver enhed i princippet kan være din konsol.

Stadia er således hundrede procent cloud-baseret og fungere på både smartphone, tablets, pc'er og ikke mindst chromecast, så du kan få spillene op på dit tv.

Stærkere end en konsol

At spillene kører vi nettet er ikke noget, der sætter begrænsninger på oplevelsen. Faktisk fortalte Google ved præsentationen i går at grafikydelsen kan blive stærkere end den på markedets konsoller, fordi der trækkes på Googles enorme datacentre. Ved lanceringen vil tjenesten understøtte 4K60 HDR, senere vil man kunne spille i helt op til 8K120. Stadia kan ligeledes leverer suurround-lyd. Få optimal afvikling anbefaler Google imidlertid en 5G-forbindelse.

Stadia bliver integreret i YouTube, så man her kan følge med i andres spil. Det vil være muligt at hoppe med på et multiplayer-spil direkte fra Googles videotjeneste.

Ny controller

I forbindelse med lanceringen kommer Googles også med en spilcontroller, skræddersyet til Stadia. Udover klassiske kontrolknapper har den knap til YouTube og til Google Assistant, som er integreret. Den stemmestyrede assistent skal åbne op for nye måder at interagere med spillene. Også andre Bluetooth-controllere vil kunne bruges med Stadia.

Google demonstrerede Stadia ved at streame Assassin’s Creed Odyssey. Udover store titler som denne vil også mindre spiludviklere have mulighed for at komme ind på platformen. Google er i dialog med en lang række spilproducenten om indhold til Stadia.

Tjenesten lanceres i løbet af 2019, først i USA, Canada og Europa. Præcis hvornår kunne Google ikke fortælle, og hvad prisen bliver var der heller ikke nogen melding om.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere