Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den wi-fi-baserede Cast-teknologi giver dig mulighed for at caste indhold fra streamingtjenester som Spotify, Deezer og TuneIn direkte til netværkshøjttaleren BeoSound 35 eller via BeoSound Essence. Du skal bare trykke på Cast-knappen i din yndlingsmusik-app på mobilen for at spille musik på dit Bang & Olufsen produkt.
Med Google Cast kan du nyde musik direkte fra skyen uden risiko for, at musikoplevelsen ødelægges af sms'er eller telefonopkald. Og som en ekstra bonus sparer din smartphone batteri. Alle har mulighed for at være DJ og få optimale musikoplevelser med brugervenlighed og lydkvalitet i særklasse på deres Bang & Olufsen produkter.
Google Cast vil blive gjort tilgængelig via en softwareopdatering ultimo juni. Eksisterende kunder får direkte besked. Bang & Olufsens produkter understøtter også desuden Apple Airplay, DLNA, Bluetooth og BeoLink Multiroom, og det er derfor muligt at vælge mellem forskellige streamingteknologier.