Home » Mobiltelefon » Gør mobiltelefonen dig syg?
Gør mobiltelefonen dig syg?

Gør mobiltelefonen dig syg?

Share

Din mobil udsender skadelige stråler. Og det samme gør mobilmaster, tv-master og radiomaster for ikke at tale om dit trådløse hjemmenetværk. Kan du blive syg af al den stråling? Svaret er derude, men det, vi ved, kan du læse her

Du er omgivet af stråling. Ikke kun fra menneskeskabt elektronik, men også fra de elektromagnetiske felter, der findes overalt i naturen. Kortbølgede mikrostråler af samme type, som opvarmer madvarerne i din mikroovn, bølger op omkring dig fra Jordens magnetfelt og svirrer ned fra verdensrummet i form af kosmiske stråler.

Solens UV-stråling og røntgenstråler giver også deres bidrag. Og hvor sundt er så lige alt det? Alle ved, at overdrevet solbadning kan give hudkræft, og røntgenstråler skal du heller ikke få for mange af. Til gengæld kan du være rimelig rolig ellers. Eksperterne er ganske overbeviste om, at risikoen for at få kræft af omgivelsernes naturlige stråling gennem et langt almindeligt liv er meget lille set i forhold til, hvor farligt det overhovedet er at leve.

Men hvad så med de menneskeskabte stråler? Er det farligt at befinde sig tæt på eller bare i nærheden af trådløse strålingskilder som Wi-Fi, tv-master og ikke mindst mobiltelefoner? Kan mobilsamtaler riste din hjerne, og kan trådløse transmissioner skade dit helbred? Ja, her er eksperterne mere uenige. Der har været foretaget mange undersøgelser og fremsat mange vurderinger fra specialisthold, men det kniber med helt overbevisende dokumentation og entydige konklusioner.

Så for at være på den sikre side har den internationale strålingsbeskyttelseskommission ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) fastsat grænseværdier, som alt trådløst transmissionsudstyr inkl. mobiltelefoner, Wi-Fi, tv og radio skal holde sig under.

Se også:  10 gode råd til at undgå hackere i ferien

Men nu er der på det seneste opstået bekymring for, om disse grænseværdier ikke ligger for langt over grænsen alligevel, og om grænsen ikke i virkeligheden skulle sænkes et pænt stykke?

Kan din mobil være kræftårsag?

I første omgang gælder tvivlen den trådløse enhed, du formentlig bruger mest, og som samtidig er tættest på dit hoved under brug – nemlig din mobiltelefon. Og mistanken fik ikke mindst næring, da den internationale kræftforskningsinstitution JARC (Joint Action on Rare Cancers) tilbage i 2011 nøje gennemgik al videnskabelig litteratur om mobiltelefoner og eventuel sammenhæng med kræft.

Her fandt de to studier data (bl.a. den store internationale såkaldte Interphone-undersøgelse), som pegede på mulig sammenhæng mellem kræft i hjernen og hyppig brug af mobiltelefon. De to undersøgelser gav, efter JARCs fortolkning, grundlag for at medtage mobiltelefoner blandt organisationens opdeling af mulige kilder til kræft i kategorier:

Kategori 1: God dokumentation for, at der er sammenhæng mellem bestemte strålingstyper og kræft. Bl.a. UV-stråling fra solen og solarier har fået tildelt kategorien 1.

Kategori 2A: Nogen, men ikke en absolut dokumentation for sandsynlig sammenhæng mellem visse andre bestemte strålingstyper og kræft.

Kategori 2B: Mistanke, men ikke nogen egentlig dokumentation for sandsynlig sammenhæng mellem bestemte strålingstyper og kræft. Lavfrekvente og højfrekvente elektromagnetiske felter og radiobølger er ikategori 2B. Også stråling fra mobiltelefoner, vurderer JARC, falder i denne kategori, men kategorien huser også 250 andre mulige risikokilder som kaffe og pesticider.

Kategori 3: Mulig, men ingen påviselig risiko. Bl.a. lavfrekvente elektriske felter, statiske elektriske felter og statiske magnetiske felter er placeret i denne kategori.

Se også:  Se hvad onlinetjenesterne ved om dig

Kategori 4: Ingen påvisning af nogen risiko overhovedet.
Eller mere enkelt udtrykt: 1) Kræftfremkaldende 2A) Formentlig kræftfremkaldende 2B) Muligvis kræftfremkaldende 3) Ikke-klassificerbar som kræftfremkaldende og 4)

Formentlig ikke kræftfremkaldende. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at kategoriseringen alene udtrykker en mulig sammenhæng og intet siger noget om styrken af en eventuel sammenhæng. Men da det altid er bedre at forebygge end helbrede tog verdenssundhedsorganisationen WHO, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse initiativ til at tilråde visse forholdsregler ved mobilbrug efter det såkaldte forsigtighedsprincip:

• Brug headset
• Undgå unødvendige og længerevarende mobilsamtaler
• Anvend tekstbeskeder (sms),
hvis det er muligt

Og det blev selvsagt af frygtsomme forbrugere og en sensationslysten nyhedspresse læst og udlagt som om, at nu var det videnskabeligt bevist, at mobilsnak medførte kræft og hjernesvulster. Siden er der dog blevet forsket meget mere på området, og konklusionen i dag er, at ingen undersøgelser samlet set giver grobund for at sige, at der er nogen entydig og påviselig sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og risikoen for at få kræft.

Den amerikanske specialist i sygdomsudbredelse og medstifter af Environmental Health Trust peger på en påvist forbindelse mellem brug af mobiltelefon og øget hjerneaktivitet, men forskningen ved endnu ikke, om det har nogen som helst betydning i kræftsammenhæng.

Blandt andet har overlæge på Rigshospitalet og professor i senfølger af kræft Christoffer Johansen stået i spidsen for en omfattende undersøgelse for Kræftens Bekæmpelse i 2007. Ifølge professor Johansen er det dog generelt vanskeligt at foretage helt uangribelige undersøgelser af sammenhængen mellem brugen af mobiltelefoner og kræft, eftersom stort set alle i dag har og bruger mobiltelefon, hvorfor det er svært at samle en mobilfri kontrolgruppe til sammenligning.

1 2 3 4Næste

TAGS
mobil
sikkerhed
stråling
sundhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S