Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gør dit hjem lidt smartere

Med smart elektronik kan du give alle hjørner af din bolig et løft. Udviklingen inden for smart home går hurtigt i disse år. Det demonstrerer disse syv elektroniske vidundere.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved hoveddøren: Svar gæsterne fra sofaen

Fjerde generation af Ring har endnu bedre Wi-Fi og nyttige funktioner. Kameraet holder øje med alle, som klemter på klokken, hvad enten det er bude, kæresten eller svigermor. Med Quick Replies får du seks forudindstillede svar, til når klokken ringer.

Ring Video Dorrbell 4, 1649 kr.

I køkkenet: Hold sovsen i gang

Er du konstant over sovsen, suppen og grøden for at undgå klumper eller fastbrændte pletter, så er denne køkkengadget sagen. Rørestativet ligner noget fra Klodernes Kamp, men rejser gladelig rundt i dine gryder og pander, så du kan bruge tiden andre steder.

Stirr sovserører, 179 kr.

Ved spisebordet: Fest og farver med musik

Skal der gang i middagen, slutter du Philips-lampen til din Hue Bridge. Kast 16 millioner forskellige farver op på væggen, eller vælg et varmt, hvidt lys. Med seneste opdatering synkroniserer lampen dine Hue-farvede lys og pærer med Spotify-musik for ekstra effekt.

Philips Signe Table Light, 1299 kr.

I fantasien: Spilleglæde for hele familien

Du behøver ikke OLED-modellen. Standard-versionen af Nintendo Switch er lige så sjov, uanset om du kobler den på fladskærmen eller bruger den solo. Med titler som Metroid Dread og Zelda: Breath of the Wild til Animal Crossing og Paper Mario, er der sjov for alle.

Nintendo Switch, 2199 kr.

På badeværelset: Tech til dine tænder

Tandbørster behøver måske ikke en app og Bluetooth-forbindelse, men Sonicare handler om meget mere end tech; nemlig dine tænder. Det særlige hoved er velegnet til forskellige slags rengøring, og på rejser får du gavn af USB-C-opladeren indbygget i etuiet.

Philips Sonicare 9900 Prestige, 2499 kr.

I stuen: Få privat 4K-biograf

Epsons 4K-projektor er ikke den billigste løsning, men det tætteste, du
kommer en fed filmoplevelse uden at have nogen, der rasler med slikposer i sædet bagved. Projektoren er nem at konfigurere og installere, og du kan forbinde trådløse højttalere via Bluetooth.

Epson EHTW7100, 12.999 kr.

I arbejdsværelset: Ren luft til arbejdet

Allergikere kan med fordel sætte strøm til Dysons kombinerede ventilator og varmekanon. Enheden renser, ifølge Dyson, luften for op til 99,95 procent af forurenende stoffer. Dyson Purifier er HEPA13-certificeret. Den ordner selv store rum trods sin beskedne størrelse.

Dyson Purifier Hot+Cool, 4990 kr.

/////

Kunne du tænke dig at få et smartere hjem?
Magasinet AOD bringer jævnligt artikler om de produkter, der i dag kan gøre dit hjem smartere.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler