Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Lækker teknik: Samsung C49HG90

Tilbage i 2016 fik Apple et ry for at være modige, da de lancerede den første iPhone uden hovedtelefonstik. Men lad os bare være ærlige – det var en lille risiko at tage, for iPhonen handler om meget andet end blot et stik til hovedtelefo-ner. Samsung C49HG90 er i sandhed modigt.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et dristigt skridt i en retning kun få har fore-spurgt om og endda færre har brug for. I jagten på perfektion og innovation er det vigtigt at skubbe til grænserne for at skabe nye standarder og endnu mere underholdning og nydelse. Når det er sagt, forbliver sådanne skridt hen imod vanvittigt design ofte rene koncept-tegninger og bliver aldrig til håndgribelige produkter. At skabe en skærm som denne koster tusindvis af dollars. 49 tommer og et billedformat på 32:9 er i sandhed modigt, især for en pc-skærm og endda en, der koster 11.000 kroner. Det er højt spil fra Samsung, men Samsung har haft succes før med modige skridt.

1 Succesfuld opløsning

Denne skønhed har en imponerende opløsning på 3840 x 1080. Det giver en pixel-tæthed på 81,41 ppi, det samme som en 27” 1080p-skærm og et total pixelantal på lidt over fire millioner, hvilket også gør Samsung i stand til at drive skærmen ved 144 Hz.

2 Kvantespring

Skærmen har også quantum dot-teknologi, der understøtter HDR takket være Samsungs kombination af QLED og et VA-panel. Desværre er der ingen PLS- eller IPS-varianter, så farvepræcisionen er ikke så god, som den kunne være, men den er perfekt til gaming.

3 Responsiv synkronisering

Hvordan det er lykkes Samsung at få en 1 ms G2G-responstid ud af et VA-panel er over vores fatteevne, men firmaet har også kombineret den med noget smart FreeSync-teknologi fra AMD, og de læner sig atter op ad gaming-vinklen.