Home » Printer » HP Envy 6420 [TEST]: God og hurtig printer til familie og hjemmekontor
HP Envy 6420 [TEST]: God og hurtig printer til familie og hjemmekontor

HP Envy 6420 [TEST]: God og hurtig printer til familie og hjemmekontor

Share

Det lyder nærmest som en kliche, at en printer kan håndtere både familiens og hjemmekontorets behov uden at tømme din bankkonto. Men med blækprinteren HP Envy 6420 passer det faktisk

Vi vil vove den påstand, at denne lille printer til typisk omkring de 1000 kroner kan håndtere hele familiens printbehov og dertil hjemmekontorets. Det er den ikke den eneste på markedet til at kunne, men HP Envy 6420 overrasker alligevel.

For ud over at være en multifunktionsprinter med scanner- og kopifunktion (har faktisk også faxfunktion) har den også arkføder til disse funktioner og dertil naturligvis også tilslutning via både Wi-Fi, USB og print direkte fra smartphone.

Da vi skulle printe første side i ren sort, blev vi forbløffede. Printet var ude på under 10 sekunder, og de næste sider tog endnu kortere tid. Dertil kommer, at printkvaliteten er mere end godkendt. Bogstavkanter mv. står helt skarpt – måske ikke som fra en decideret highend-blækprinter eller -laserprinter, men du skal altså tæt på for at se, at her er tale om en udskrift fra en prisoverkommelig løsning.

HP’en håndterer naturligvis også farver og herunder også fotoprint på forskellige størrelser papir.

Her vil du opdage, at blækforbruget hurtigt kan blive voldsomt. Præcis, hvad et A4-print på fotopapir koster, kan være endog meget vanskeligt at regne ud. Men forvent mere end 10 kroner pr. stk. – mange penge, men ikke usædvanligt. Mindre print på 10 x 15 cm-papir – lige til at hænge på køleskabet – kan klares for under 5 kroner stykket.

Flotte fotoprint

Når vi nævner fotoprint, så er det, fordi Envy 6420 er god til denne opgave. Især baggrunde som for eksempel en himmel håndteres ”glat” og uden fnidder. Der er fint med detaljer, og farverne står rimelig korrekt uden den store glans. Så bestemt ikke som en ægte fotoprinter, men et resultat der er godkendt til hjemmebrug.

Printet er helt tørt, når det har sluppet printeren. Kun hvis du gnider hårdt på papiret umiddelbart efter udskriften, kan du tvære blækket ud. 

Printeren har ikke noget display, men bruger i stedet små dioder med symboler, der viser den aktuelle indstilling. Det er fint – også, at der er lys på printene, når de kommer ud, og at printeren kvitterer med små lyde, efter at printet er klart.

TAGS
Hjemmekontor
HP
printer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S