Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God allround-skærm

God ergonomi, fin billedkvalitet og fine features. AOC’en kan lidt af hvert.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det første, vi ligger mærke til på den ellers lidt anonyme – grænsende til det kedelige – AOC-skærm, er en fremragende fod. Den er af plast og matcher den lidt triste plastramme om skærmen. Men hiv fat i foden for at justere skærmen op eller ned, og du mærker, den har en fin fjederbelastning, som gør det let at flytte den ellers ret store skærm, selv når du sidder ned. Skærmen kan også vippes, så du har den helt rigtige betragtningsvinkel.

AOC u2868Pqu har som flere andre modeller billed i billed-funktion, som betyder, at du kan have to billeder på skærmen fra to forskellige kilder på samme tid. Det er en funktionalitet, som er ret udbredt blandt tv’er, men den kan også være ganske rar, hvis du sidder og arbejder på din computer, men samtidig skal følge noget, der sker på tv.

I siden af skærmen finder du USB-indgange, og skærmtilslutningerne sidder i bunden.

Du kan faktisk sætte en tv-boks til den ene indgang og se den i ét billede, mens du bruger et andet vindue til at arbejde i fra din pc. Oplagt når der skal jobbes og ses Tour de France samtidig.

Billedet kræver, at du justerer lidt på skærmen for at få farvebalancen på plads. Farverne er lidt for kliniske og kolde i standardindstillingen, men efter lidt justering er billedet både skarpt og fint. Vi savner lidt dybde i farverne og noget glans, når der games eller ses film.

Her er testdeltageren fra Acer eller den billigere Asus faktisk bedre. AOC er ikke decideret dårlig. Billedet står skarpt, rent og jævnt. Men i direkte sammenligning med de andre, ligger AOC’en lige et niveau under.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]