Home » Stationær computer » God all-rounder
God all-rounder

God all-rounder

Share

Har du brug for en computer, der kan lidt af hvert? Så er Medions MD8338 et godt bud, og så koster den under 4.000 kroner

Medion er efterhånden kendt for at være hurtige på aftrækkeren. Således også denne gang, hvor de har sendt en computer på gaden, baseret på Intel’s Core i3 processor. Vores test viser, at den kan bruges til lidt af hvert, lige fra spil, over billedbehandling til internet-surf. Du kan købe den i Aldi fra onsdag d. 10. februar.

Medion MD8338 bliver kaldt en multimedie-pc, og det er ret præcist, hvad den er. Udstyret med Core i3 på 2,93GHz, 1TB harddisk og 4GB hukommelse samt Nvidia GeForce GT330 grafikkort med 768MB GDDR3.

Til lidt af hvert

Specifikationerne giver et hint om, at computeren faktisk kan bruges til lidt af hvert. Derfor testede vi computeren med alle vores benchmarks. Dog sendte vi den igennem 3DMarkVantage på “Entry”-niveau og ikke “performance”-niveau, som de dyre spillecomputere ville blive præsenteret for.

Både 3DMarkVantage og PCMarkVantage overraskede os positivt – den kom ud med meget flotte tal, og taget i betragtning af, at computeren koster under 4.000 kroner, så var de tal endnu flottere.

Der var intet problem i at køre spil på den, heller ikke de gængse 3D-spil. Naturligvis ville den ikke kunne afvikle Crysis med indstillingerne sat på maks, men ved at køre på standardværdierne, var vi stadig i stand til at holde en pæn fps, og faktisk få et godt skærmbillede ud af det.

Der var dog en ting ved computeren, der undrede os meget, og det var at såvel mus som tastatur blev leveret med PS2-forbindelser. Det er faktisk ikke noget vi ser så tit længere, men på MD8338 var de der altså. Samtidig var såvel tastatur som mus af relativ dårlig kvalitet.

Men den lave pris på computeren levner rig mulighed for at kaste lidt ekstra penge efter et godt tastatur og en anstændig mus, hvilket vi på det kraftigste vil anbefale, at man gør.

Hvis du vil have en computer, der bruger den nyeste teknologi, som kan bruges til såvel spil som billedbehandling og almindelig internet-surf, ja, så kan du med god samvittighed kigge nærmere på Medion MD8338.


MD8338
4.5

Alt om DATA siger

En god computer til en meget rimelig pris. Den kan bruges til lidt af hvert og er udstyret med den nyeste teknologi.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
aldi
desktop
md8338
medion
stationær pc

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S