Tjeep tilbyder abonnement med roaming for under 100 kroner

Tjeep tilbyder abonnement med roaming for under 100 kroner

Share

Fremover vil tjeep tilbyde 2 typer abonnementer, der henholdsvis vil være med og uden roaming. tjeep holder stadig fast på at kunder skal kunne bruge roaming for under 100 kr. om måneden

Med den nye EU forordning om roaming har alle teleselskaber haft lommeregneren fremme for at få tilpasset deres abonnementer. I dag har tjeep offentliggjort deres løsning til alle deres kunder, som involverer en opdeling af abonnementer i DK abonnementer og EU abonnementer.

Alle nuværende kunder kan frem til den 15. juni bruge deres abonnementer helt som de plejer. Efter denne dato vil alle nuværende abonnementer dog blive til såkaldte DK abonnementer.

Se også:  Danske turister roamer løs på sommerferien

“Vi har valgt at alle vores nuværende abonnementer bliver til DK abonnementer, som kun kan bruges i Danmark. Det sker af den simple årsag, at vi simpelthen ikke kan tilbyde pakker med EU data til de samme lave priser når EU forordningen træder i kraft, siger Kim Damkær, administrerende direktør i tjeep.

Skal teleselskabets kunder fremover kunne bruge deres abonnementer i udlandet skal de derfor skifte til et af de nye EU abonnementer.

Roaming for under 100 kr. om måneden

“Hos tjeep har vi fra start slået hårdt på prisen – og det vil vi selvfølgelig gerne fortsætte med”, siger Kim Damkær og fortsætter: “Det er klart, at priserne vil stige, da omkostningerne for alle teleselskaber nu vil stige markant. Alligevel ønskede vi at kunne tilbyde et abonnement til under 100 kroner, så dem med et mindre forbrug stadig kunne bruge deres abonnement i udlandet. Det krævede en lang række udregninger, men vi er rigtig glade for at det lykkedes”.

Se også:  Pristjek: Her får du mest mobilt bredbånd for pengene

De nye abonnementer, Gobird og Gobird+, vil koste henholdsvis 89 og 139 kroner om måneden, og vil altså inkludere EU roaming.

Del denne