Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Global politiindsats mod frygtet ransomware fører til adskillige anholdelser

Otte bagmænd bag en den frygtede ransomware-familie REvil er anholdt siden februar. Senest er to personer pågrebet i Rumænien, og i USA er yderligere to blevet sigtet.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er med malware og ransomware som med indbrud i private hjem. Der er meget af det, men aldrig rigtig nogen, der bliver fanget og stoppet. Men nu kan sikkerhedsfirmaet Bitdefender berette om en succesrig aktion med skumle bagmænd, som har angrebet virksomheder med den ransomware-familie, der kendes under navnene Sodinokibi og REvil.

Siden 2019 har denne ransomware gjort livet surt for organisationer overalt i verden. Ransomwaren er så populær blandt cyberkriminelle, at det var den mest almindelige ransomware-variant i andet kvartal af 2021, oplyser Bitdefender.

REvil fungerer som en ransomware-as-a-Service (ofte forkortet RaaS), og den var tidligere knyttet til en anden kendt RaaS, GandCrab, indtil sidstnævnte blev nedlagt. Med en RaaS kan kriminelle, mod betaling, benytte den til at udføre ransomware-angreb. Det er nogle af disse der nu er blevet anholdt og sigtet.

To nye arrestationer i Rumænien

I sidste uge arresterede rumænske myndigheder to mistænkte med tilknytning til REvil, som resultat af en stor international operation, kaldet GoldDust. Det bringer operationens samlede antal arrestationer op på otte, da der siden februar 2021 er blevet anholdt tre mistænkte i Sydkorea, én i Kuwait og én i et unavngivet europæisk land. De fire af dem er mistænkt for at være tilknyttet REvil, den sidste for at være forbundet til GandCrab.

Derudover har amerikanske myndigheder mandag sigtet to mænd med hver sin tilknytning til REvil: ukraineren Jaroslav Vasinskij, der som led i operationen blev anholdt i Polen 8. oktober, og russeren Jevgenij Poljanin, hvis opholdssted er ukendt. Dertil har myndighederne beslagt et beløb fra Poljanin til en værdi af 6,1 million US-dollar, der menes at stamme fra russerens ransomware-afpresning, forklarer Bitdefender.

17 forskellige lande

Jaroslav Vasinskij er mistænkt for at stå bag ransomware-angrebet på softwarevirksomheden Kaseya 2. juli, hvor det lykkedes at inficere virksomhedens kunder verden over med ransomware.

Internationalt samarbejde på tværs af offentlige og private sektorer
GoldDust er et samarbejde mellem myndigheder i 17 forskellige lande over hele verden, samt Europol, Interpol, Eurojust og en række private virksomheder. Bitdefender har hjulpet myndighederne med rådgivning og vejledning om cybersikkerhed, særligt inden for områderne kryptografi og efterforskning, oplyser sikkerhedsvirksomheden.

“Disse anholdelser illustrerer, hvad man kan opnå, når offentlige og private sektorer samler sine ressourcer i kampen mod cyber-kriminalitet,” fortæller Alexandru Catalin Cosoi, Senior Director ved Bitdefenders Investigation and Forensics Unit.

“For første gang er myndigheder, virksomheder fra cybersikkerhedsindustrien og en hidtil uset deling af efterretninger blevet samlet med det formål, at udøve retfærdighed. Denne operation er et wake-up call for cyber-kriminelle. De bør forstå, at de ikke kan skjule sig når først de er i den internationale indsats søgelys,” forklarer Cosoi.

Data tilbage med dekryptering

Derudover har Bitdefender i samarbejde med en unavngiven myndighed skabt et dekrypteringsværktøj til REvil, der kan hjælpe ofre ramt af angreb før 13. juli i år med at få deres data tilbage uden omkostninger.

Bitdefender kan ikke navngive myndigheden, da den specifikke efterforskning stadig er i gang, oplyses det.

Dekrypteringsværktøjet skulle allerede have hjulpet over 1400 virksomheder i 83 lande med at få deres filer tilbage. De sammenlagte løsesummer beløber sig i omegnen af 550 millioner dollar eller mere end 3,5 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere