Home » Sikkerhed » Global IoT-sikkerheds platform fra Microsoft
Global IoT-sikkerheds platform fra Microsoft

Global IoT-sikkerheds platform fra Microsoft

Share
Kun de globale magter opgaven

Med det mener han, at kravene til sikkerhed allerede er så høje og så krævende, at kun globale aktører er i stand til at håndtere dem. Derfor understreger Ole Kjeldsen da også, at når det gælder IoT, tænker Microsoft ikke nationalt, men udelukkende internationalt, hvilket sker i samarbejde med de mere end 400.000 udviklingspartnere, man har verden over. Det at have sit eget datacenter er altså ikke en sikker cloud efter Ole Kjeldsens opfattelse.

”Naturligvis kan ingen give hundrede procents garantier, men Microsoft investerer hvert år 1 milliard dollars i sikkerhed generelt og 5 milliarder dollars specifikt i IoT over det kommende år. Det mener vi er vigtigt nu, hvor IoT-enhederne for alvor er blevet en del af de it-kriminelles hverdag. Først nu ser vi for alvor gennembruddet i mængden af opkoblede enheder, og så gælder det altså om at være helt fremme i skoene. Blandt andet derfor lancerer vi til september et helt nyt koncept, Azure Sphere, der skal være med til at give denne sikkerhed”, siger Ole Kjeldsen.

At antallet af IoT-enheder vokser uhyggelig hurtigt, ved vi alle. Mere overaskende er det imidlertid, at kun få procent af disse rent faktisk er koblet til internettet. Det vil imidlertid ændre sig lynhurtigt og givet komme bag på mange virksomheder, der risikerer en teknisk sikkerhedsknockout, når de it-kriminelle for alvor folder sig ud. Det mener teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark, Ole Kjeldsen.

10 års garanti for opdatering

Mange kan sikkert huske dengang, Microsoft var ganske proprietær og lukket omkring sine teknologier, men i dag har piben fået en anden lyd. Nu understøtter man helhjertet åbne standarder, hvilket betyder, at alle hardwareproducenter helt licensfrit kan integrere Azure Sphere sikkerhedssystemet i deres egne MCU’er. Desuden er Azure Sphere-operativsystemet bygget på Linux, hvilket bl.a. giver fuld transparens i kommunikationen med andre platforme såsom Amazon Web Services og mulighed for at den enkelte producent kan tilføje egen innovation ovenpå kernen. Desuden giver Microsoft ifølge Ole Kjeldsen 10 års garanti for opdatering af platformen.

Se også:  Guide: Her er 10 gode råd til sikkerhed, når du rejser

”Det er nu, anden bølge i forbindelse med brugen af IoT-enheder kan mærkes, og den handler om internet connectivity. Desværre er virksomhederne langt hen ad vejen slet ikke forberedt på de trusler, der venter. I 2016 viste Mirai, at man kan benytte usikre IoT-enheder til meget effektivt at angribe internettet og gøre dele af det ukampdygtigt. Blandt andet derfor lancerer vi nu Azure Sphere, der er en end-to-end løsning til at sikre MCU-drevne IoT-enheder, operativsystemet og de cloudtjenester der forbinder dem.”, siger Ole Kjeldsen.

Azure Sphere bygger på syv principper

Azure Sphere er en helt ny sikkerhedsplatform fra Microsoft, der specifikt henvender sig til MCU-dreven hardware, og de første IoT-enheder vil være klar til salg til september. Platformen bygger på syv markante grundprincipper for sikkerhed, der blandt andet indebærer, at hardwaren beskytter enhedens identitet og sofwarens integritet, at enheden forbliver sikker, selv under bekæmpelse af aktuelle trusler, og at enheden løbende kan sikkerhedsopdateres selv efter udrulning.

Se også:  Huawei kan nu handle med Microsoft igen

Læs mere om principperne i dette Microsoft Research papir: https://aka.ms/7pohsd Microsoft giver 10 års opdatering af Azure Sphere OS, og platformen er tilgængelig for alle MCU-producenter, lige som Azure Sphere-enheder kan connecte til hvilken som helst type af sky, såvel offentlig som proprietær for udveksling af applikationsdata. Desuden arbejder Microsoft på at lancere en række såkaldte acceleratorskabeloner, således at virksomhederne enkelt kan skabe et workflow til lokalt sikkerhedsvedligehold.

TAGS
IoT
Microsoft
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S