Home » Styresystem » Giv pc’en sit eget udseende
Giv pc’en sit eget udseende

Giv pc’en sit eget udseende

Share

Lad ikke din Windows-maskine ende som en grå og kedelig kasse. Sæt gang i de kreative kræfter og omdan din pc til et individuelt samlingspunkt for både sjov og arbejde. Datatid TechLife viser dig her hvordan

Har du prøvet at tænke over alle de timer, du bruger sammen med din pc: surf på nettet, organisering af fotos og arbejde i Office? Det optager garanteret en rimelig del af din tid.

Men kun få af os udnytter mulighederne for at gøre det digitale miljø så behageligt som rummet, det er placeret i. Windows indeholder en række måder, hvorpå du kan forandre din computer, så den ser ud og føles anderledes end alle andres. Vi er ikke alle kloner, så hvorfor skulle vi have identiske pc’er?

Det tager ikke langt tid at finde et virkelig individuelt billede som skrivebordsbaggrund. Dog kan denne simple ændring gøre en enorm forskel. Begynder du at ændre udseendet af Windows og de lyde, der ledsager begivenheder, har du allerede starten på et brugerdefineret miljø.

Med et spadestik dybere kan du ændre ikoner, som anvendes til at identificere programmer og Windows-komponenter. Du kan designe dine egne eller bruge nogle af de mange gratis samlinger af ikoner, der er tilgængelige online. Med Windows 8 på markedet, hvorfor så ikke give Windows 7 en overhaling, så det ligner den nye Windows?

At arbejde med og bruge computeren skal være en sjov og behagelig oplevelse. At tilpasse udseendet på din stationære pc eller din bærbare er blot begyndelsen …

Højreklik på Skrivebordet, og vælg Personlige indstillinger > Skrivebords-baggrund. Her vælger du mellem miniaturebillederne for at se det vist på Skrivebordet. Find et, du kan lide. Når du har besluttet dig, klikker du på ”Gem ændringer”. Hvis ingen af baggrundene falder i din smag, hvorfor ikke prøve et af dine egne fotografier eller kunstværker? Klik på ”Gennemse…” og find den mappe, som indeholder billedet, du har brug for. Når du har fundet det, klikker du på ”OK”. Marker det valgte fotografi for at føje det til skrivebordet.

Ikke alle billeder er velegnede, hvis de har et forkert format. Du kan stadig bruge dem som baggrund, men du nødt til at beslutte, hvordan de så skal udfylde Skrivebordet. Brug valgmulighederne i menuen under punktet Billedplacering. Du kan vælge, om billedet skal gentages over hele Skrive-bordet, om det skal have en farvet kant, eller om det skal strækkes for at fylde. Nogle billeder vil fungere fint, mens andre vil se mærkelige og forvrængede ud. Det er værd at prøve hver mulighed for at se, hvad der virker.

[pt id=’2031472′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Ændring af ikonerne på Skrivebordet er en nem måde at tilpasse din pc’s udseende på.”‘]

Ændring af ikonerne på Skrivebordet er en nem måde at tilpasse din pc’s udseende på.

Højreklik på Skrivebordet, og vælg ”Personlige indstillinger”. Vælg et tema fra listen for hurtigt at ændre udseendet på Skrivebordet. Windows indeholder en række færdige temaer, som hver har egen baggrund, vinduesfarver og lyde, og som grundlæggende ændrer din computers Skrivebord. Anvendelsen af et nyt tema er den hurtigste måde at give din computer en overhaling på. Du kan altid justere det senere for at gøre det mere personligt.

Tilbage under ”Personlige indstillinger” vælger du ”Vinduesfarve”. Her kan du ændre Aeros farveskema og justere graden af gennemsigtighed. Vælg en af de forudindstillede farver, og brug herefter skyderen til at ændre intensiteten. Du fravælger gennemsigtighed ved at fjerne fluebenet i feltet ”Aktiver gennemsigtighed”. Ønsker du at oprette egne nuancer af Aeros forskellige farver, er det også muligt. Du skal klikke på ”Vis farveblander” og bruge skyderne til at indstille nuance, mætning og lysstyrke.

Der er flere måder, du kan tilpasse udseendet af Windows på, hvis du vælger et klassisk Windows-tema. Højreklik på Skrivebordet, og vælg derefter Personlige indstillinger > Vinduesfarve > Avancerede indstillinger for udseende… Her ændrer du individuelle farver og skrifttyper for hvert element i teamet. Vælg elementet, som du vil ændre, fra rullemenuen, og angiv derpå farve eller skrifttype. Klik ”OK” to gange for at bekræfte ændringerne. Selv med en klassisk skabelon kan du stadig udtrykke din personlighed med et par enkle ændringer.

En meget effektiv måde at opnå et nyt look på er ved at skifte ikonerne for de programmer, du bruger mest. Der er et par alternative ikoner til rådighed for Windows-elementer og ofte for tredjeparts-programmer. For at ændre på genvejs-ikonet på Skrivebordet højreklikker du på den og vælger ”Egenskaber”. Klik på ”Skift ikon…” for at se listen over tilgængelige ikoner. Synes du ikke, udvalget er stort nok, klikker du på ”Gennemse…”.

Gå ind på http://icofx.ro for at hente IcoFX. Vælg Billede > Importer billede, og vælg det billede, som du ønsker at forvandle til et ikon. Er det større end 256 x 256 pixel, skal du indtaste dets dimensioner. Eller annullere og ændre størrelsen i dit grafikprogram for derefter at importere det igen. Vælg Billede > Opret Windows-ikon fra billede… . Opgiv opløsning og farvedybde på hvert ikon, du ønsker at generere. Klik ”OK”. Du kan nu redigere og gemme ikonerne hver for sig.

[pt id=’2031477′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Du kan tilpasse skrivebordet med temaer – her er det en levende vejrprognose.”‘]

Du kan tilpasse skrivebordet med temaer - her er det en levende vejrprognose.

Hvis du bruger Windows 8, savner du måske menuen Start, som plejede at befinde sig i nederste venstre hjørne af skærmen. Heldigvis kan du nemt få den tilbage ved hjælp af Classic Shell (www.classicshell.net). Programmet genopretter den oprindelige Startmenu, giver dig funktioner som “Søg” og “Kør”, menuen “Seneste elementer”, den velkendte “Luk computeren”- menu og meget mere, som du måske savner. Du får også nyttigt ekstramateriale i form af en menu med dine Windows 8-programmer.

Hvis du ønsker at udføre mere fundamentale ændringer, kan du prøve et tema-program som Rainmeter fra http://rainmeter.net/cms. Det er et open source-program, som giver masser af plads til ekstra justeringer af dit system. Programmet er omfattende, men bliv ikke overvældet, da det er relativt let at navigere i. Basalt set kan du installere programmet plus et af dens anbefalede temaer for en hurtig fornyelse af Skrivebordet.

Se også:  Disse produkter fejlede katastrofalt: De 20 største flops i tech-historien

Hvorfor ikke lukke Windows 8 ind på din Windows 7-maskine? Der findes flere værktøjs-kits, som kan omdanne Windows 7 til det nyeste styresystem, men den mest enkle er Omnimo. Hent den på webadressen http://omnimo.info. Dette er et tema fra Rainmeter (se punkt 9 ovenfor), som får din pc til at se ud som om, den kører Windows Phone 7-interfacet. Du kan også vælge at tilføje Windows 8’s starttema på Skrivebordet. Der er tilmed også en fuld Windows 8-pack til rådighed for download!

At finde rundt i rodet af genveje på Skrivebordet, i Startmenuen og Proceslinjen kan være irriterende, og det gør måske, at du higer efter en oversigt som ”dock’en” i Mac OS. Hvis ja, så hent og installer Rocket-Dock fra http://rocketdock.com, der giver søgninger i dit system lidt mere stil.

I tiden med Windows XP var der en guide til at rydde op på Skrivebordet og fjerne ældre emner efter 60 dage. Et simpelt alternativ er at højreklikke på Skrivebordet og vælge Ny > Mappe. Kald den ”Ubenyttede skrivebordsgenveje” og træk uønsket indhold herind.

Frigør plads på skærmen ved at skjule Proceslinjen, så den kun dukker op, når du har brug for det. Højreklik på en tom del af Proceslinjen, vælg Egenskaber > Skjul proceslinjen automatisk. Linjen dukker op, når du trækker musen til bunden af skærmen.

Hvis du ønsker mere end blot at ændre farven på dine vinduer, så giv dem noget tekstur med WindowBlinds. Hent en 30-dages prøveversion på www.stardock.com/produkter/WindowBlinds. Er programmet noget for dig, og ønsker du at opgradere, koster det fulde program 9,99 dollar (godt 54 kroner). Vælg en tekstur og klik på ”Apply Changes” for at give Windows 7 en skønhedsbehandling.

Du kan få flere temaer til WindowBlinds ved at hente nye fra www.wincustomize.com. Klik på WindowBlinds > More for at gennemse en stor samling af temaer designet og uploadet af WinCustomize-brugerne. Du kan også vælge ”Get more skins” inde i selve WindowBlinds.

[pt id=’2031484′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Udvælg farver og teksturer efter eget valg.”‘]

Udvælg farver og teksturer efter eget valg.

Vil du tilføje mappen Overførsler til Startmenuen, højreklikker du på ”Start”-knappen og vælg ”Egenskaber”. Klik på ”Tilpas…” Rul ned gennem dialogboksen til Overførsler og vælg ”Vis som et link” eller ”Vis som en menu”. Klik på ”OK” og kontrollér, at Startmenuen har fået det nye link.

Du kan ændre antallet af elementer, der vises i Windows 7’s jumplister. Som standard er det ti elementer. Højreklik på ”Start”-knappen og vælg Egenskaber > Tilpas… Nederst i dialogboksen kan du ændre antallet af senest anvendte elementer. Klik på ”OK”.

Som vi allerede har vist dig, kan du ændre enkelte ikoner, men Stardocks IconPackager giver dig mulighed for at udskifte Windows standardikoner med matchende brugerdefinerede ikon-samlinger. Hent en 30-dages prøveversion på www.stardock.com/products/IconPackager. Det fulde program koster 9,99 dollar (godt 54 kroner). Start programmet, vælg ikon-samlingen og klik på ”Apply Changes”.

[pt id=’2031485′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Som dig selv: Skift dit konto-billede til et som passer godt til dit humør eller personlighed.”‘]

Som dig selv: Skift dit konto-billede til et, som passer godt til dit humør eller personlighed.

Ligesom med WindowBlinds kan du få ekstra indhold til IconPackager (omtalt under nummer 18). Gå ind på www.wincustomize.com, og rul derefter ned til listen over programmer. Under fanen ”IconPackager” vælger du ”More”. Find den pakke eller samling, du vil bruge, markér den og vælg ”Download”. Du kan nu importere til IconPackager.

Windows tildeler automatisk et billede til din brugerkonto. Du kan ændre det ved at vælge Start > Kontrolpanel > Brugerkonti og Familiesikkerhed > Skift kontobillede. Du kan nu vælge et af de tilgængelige billeder eller at søge efter dit eget. Klik på ”Skift billede”. Prøv så vidt muligt at bruge et firkantet billede, så proportionerne ser rigtige ud.

Med hjælp fra Switcher kan du få flisevinduer spredt ud over skrivebordet ligesom i Mac OS. Installer Switcher fra http://insentient.net. Med standardindstillingerne slået til holder du venstre Windows-knap + Caps Lock nede for at omdanne dine vinduer til fliser. Hver flise har et nummer. Tryk på nummertasten for at vælge det tilhørende vindue.

Nogle ikoner ser bedre ud uden tekst. Prøv at omdøbe en genvej på skrivebordet til blot et mellemrum. Du kan tvinge det igennem ved at holde Alt-tasten nede og skrive ”255” på det numeriske tastatur. Du kan nu fjerne teksten.

Du kan ændre Windows-ikonerne på skrivebordet ved at åbne Kontrol-panel > Udseende og personlige indstillinger > Personlige indstillinger > Skift skrivebords-ikoner. Fjern eller indsæt flueben i kasserne ud for hvert af de vigtigste ikoner. Du kan også her ændre ikonerne.

[pt id=’2031486′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Du kan tilpasse hvilke informationer som optræder i din Startmenu. “‘]

Du kan tilpasse, hvilke informationer som optræder i din Startmenu.

Få nye musemarkører. Start med at højreklikke på Skrivebordet, og vælg så Personlige indstillinger > Skift musemarkører (i venstre rude). Du ændrer en markør ved at vælge den fra menuen og klikke på ”Gennemse”. Erstat den nuværende med en statisk, som har endelsen ”.cur”, eller en animeret med endelsen ”.ani”.

Musemarkører distribueres online i sæt af ”.cur”- og ”.ani”-filer. Hent en fil, pak den ud og erstat de relevante markører. Et godt sted at begynde er http://cursors.funutilities.com. Når filerne er hentet, skal du vælge knappen ”Gennemse” under ”Skift musemarkører”.

[pt id=’2031487′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Hvis du er træt af den samme gamle musemarkør så prøv en ny!”‘]

Hvis du er træt af den samme, gamle musemarkør, så prøv en ny!

1 Angiv billedstørrelse

Åbn Paint ved at vælge Start > Alle programmer > Tilbehør > Paint. Klik på pilefanen ved siden af fanen ”Hjem” og vælg ”Egenskaber”. Vælg ”Pixel” som enhedsstørrelse og angiv bredde og højde på 32 for et middelstort ikon, 48 for et større og 256 for de største ikoner. Når du er tilfreds, klikker du på ”OK”.

[pt id=’2031473′ size=’large’ link=’file’]

 

Vælg fanen ”Vis” og klik på ”Zoom ind”, så du kan arbejde med de enkelte pixel på dit nye ikon. For at gøre tingene lidt lettere, kontroller at ”Gitterlinjer” er slået til. Tegn dit ikon på det kvadrerede papir. Når du er færdig, vælger du ”Gem som” for at give dit ikon et filnavn. Vælg 24-bit bitmap som type og skift endelsen til ”.ico”.

[pt id=’2031474′ size=’large’ link=’file’]

 

Vælg mappen, du vil tilpasse med dit nye ikon. Højreklik på den og vælg ”Egenskaber”. Klik på fanen Tilpas > Skift ikon… for at tilpasse billedet, som repræsenterer mappen. For at tilføje dit nye billede, skal du klikke på ”Gennemse…” for at finde den fil, som du oprettede tidligere i Paint.

[pt id=’2031475′ size=’large’ link=’file’]

 

Når du har fundet ikonet, klikker du på ”Åbn”. Filen vil nu optræde i din ikonliste. Herfra vælger du det og klikker på ”OK”. Klik en gang til for at lukke dialogboksen for mappeegenskaberne. Mappen har nu dit nye personligt konstruerede ikon. Brug ikonet præcis, som du ønsker det.

[pt id=’2031476′ size=’large’ link=’file’]

 

Sådan forbedrer du navigationen og udseendet i Windows 7

Se også:  Sådan ser Windows' nye startmenu ud

Filer på skrivebordet

Der er bunker af filer og genveje på Skrivebordet, hvilket gør det svært at finde rundt.

Ubrugte genveje

Alle unødvendige genveje på Skrivebordet er blevet pakket ned i denne mappe.

RocketDock

Programmet indeholder en attraktiv måde at søge på denne pc og håndtere de åbne vinduer.

Vinduets farve

Ved at vælge naturtemaet i Aero bliver alle gennemsigtige kanter behageligt efterårs-farvede.

Windows-tema

Vinduet viser det gennemsigtige Aero-tema, men det er standardfarven himmelblå.

Standard-skrivebord

Dette Skrivebord ligner alle andre, da det viser standard-baggrunden for Windows 7-styresystemet.

Musikfiler

Når et skrivebord som dette er fyldt med musikfiler, er det svært at finde de rigtige program-genveje.

Naturbaggrund

Baggrunden på Skrivebordet stammer fra natur-temaet, og det skifter hver halve time.

Udvalgt vindue

Det valgt vindue i ”dock’en” er forstørret og dets titel er vist nedenunder. Klik for at maksimere.

1 Optag en lyd

En nem måde at give din computer lidt personlighed er ved at erstatte lyde med dem, du har optaget eller indsamlet selv. Brug Audacity (http://audacity.sourceforge.net), som er et nemt lyd-program, og så er det gratis at bruge! Tilslut en mikrofon for at optage hver af de lyde, du ønsker at bruge. Gem dem som separate wav-filer.

[pt id=’2031478′ size=’large’ link=’file’]

 

Højreklik på Skrivebordet > Personlige indstillinger > Lyde. I dialogboksen ændrer du det eksisterende lyd-tema. Du kan også gemme et nyt eller anvende et, du tidligere har gemt. Sørg for at stå under fanebladet ”Lyde” for at se de lyde, som spilles ved hver Windows-begivenhed. Vælg det lyd-tema, du vil ændre.

[pt id=’2031479′ size=’large’ link=’file’]

 

Vælg en af de begivenheder i Windows, som har et lydikon ved siden af sig. Tryk på knappen ”Test” for at høre den aktuelle lyd, som er knyttet til Windows-begivenheden. Klik på ”Gennemse…” for at finde en af de lyde, du tidligere har optaget. Når du har fundet lydfilen, klikker du på ”Åbn”. Test lyden igen.

[pt id=’2031480′ size=’large’ link=’file’]

 

For at personliggøre din pc kan du erstatte så mange af Windows’ lyde, som du har lyst til ved at gentage de forrige trin. Vi har opdaget, at der er mest effekt i at erstatte dem, der afspilles, når du åbner og afslutter Windows. Hvis du ikke kan lide lydene, findes der lydfiler online. Når du er færdig, skal du gemme dit nye tema.

[pt id=’2031481′ size=’large’ link=’file’]

 

Få nyt udseende ved at tematisere vinduer og skifte ikoner

Klassiske ikoner

Windows mest brugte kerneikoner for mapper og enheder såsom
skraldespanden er systemstandard. Kedeligt!

Vinduesfarve

Denne farve i vinduet stammer fra det valgte tema. Det er bedre end standardfarven, men vi kan gøre det bedre.

Nye ikoner

Alle de klassiske ikoner er nu fejet bort med Icon-Packager. Skraldespanden er for eksempel blevet til en vasketøjskurv.

Mamorvindue

Takket være WindowBlinds ligner dette vindue nu noget, som er skåret ud af den mest eksklusive marmor.

Biblioteksikoner

Dette er Windows’ standardikoner for hvert bibliotek på denne pc. De ser ok ud, men de vinder næppe priser.

Biblioteksikoner

Disse ikoner i Biblioteket er udskiftet med nogle fra IconPackager for at matche de andre kerneikoner i Windows.

Proceslinje

Denne proceslinje matcher farven på det gennemsigtige Aero-glas i vinduerne uden tekstur.

Baggrund

Dette er et tiltrækkende baggrundsbillede, men det bruges stadig af mange andre, og det kunne også være bedre implementeret i temaet.

Baggrund

Dette er et tilpasset baggrundsbillede, som får Skrivebordet til at ligne træ. Dette billede stammer fra www.getcliparts.com.

Proceslinje

WindowsBlinds sikrer, at Proceslinjen matcher vinduerne. I dette tilfælde så den også ligner noget af marmor.

Med alle disse forskellige måder, som du kan gøre dit computermiljø unikt på, er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at kaste sig ud i det og komme i gang med at begynde at lave nogle ændringer.

Der er masser af gratis baggrundsbilleder på nettet, så hvorfor ikke lave en hurtig søgning efter noget, som matcher dit humør? Eller endnu bedre: sæt et af dine egne billeder som baggrund på Skrivebordet. Du får det ikke mere personligt end det!

Tænk også over, hvordan du ønsker, at emner såsom dine vinduer og ikoner vises. Det kan være nok til at indstille farvepaletterne i Aero, eller du kan bruge et tredje-partsprogram som WindowBlinds for at få en ny struktur.

Sørg for, at vinduets farve og tekstur supplerer de baggrundsbilleder, som du bruger. Virkningen bliver så meget bedre, når ikoner, farver, baggrund og lyde arbejder sammen om at skabe et sammenhængende miljø. Hvis du ønsker at være en smule mere avanceret, hvorfor så ikke prøve at ændre baggrunden ved logon og på din screensaver?

Glem ikke de mange nyttige programmer som Switcher, der ændrer Windows adfærd og giver endnu flere tilpasningsmuligheder. Frem for alt, så sørg for, at du har det sjovt, og at din computer bliver speciel!

Aksel Brinck, chefredaktør

[pt id=’2031488′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Guide
Microsoft
Tips og trick
Windows

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S