Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Giv gode gadgets i julegave

Er du i tvivl om, hvad du skal give i julegave, så overvej en god gadget. Her 6 bud ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste kan have glæde af en gadget, hvad enten det så er en rengøringsrobot til hjemmet, en spilkonsol til drengeværelset eller noget helt andet.

Mangler du stadig at få købt et par julegaver, men kan ikke finde på, hvad det skal være, så har vi her samlet seks bud på gode gadget-gaver.

Alle produkter har fået flotte anmeldelser i magasinerne Alt om DATA og Datatid TechLife.

Gennemført nostalgitrip
Nintendo Classic Mini: Super Nintendo
Pris: ca. 1.079 kroner

Nogle spil er bare så gode, at man aldrig bliver træt af dem. Det gælder Super Mario, Donkey Kong, Zelda og mange andre af de klassiske Nintendo-spil fra 90'erne. Dem får man massevis af på Nintendos lille retrokonsol.

Læs testen af Nintendo Classic Mini: Super Nintendo her.

Nintendo-Classic-Mini Så er der nostalgi - og det virker!

Intelligent tandbørste
Oral-B Genius 9000s
Pris: ca. 940 kroner

Med Oral Bs smarte tandbørste er man aldrig i tvivl om man får børstet tænderne ordentligt. Den vibrerer, når der er børstet godt nok, og giver besked til mobilen om hvordan man optimerer tandbørstningen, undgår dårlig ånde og lignende.

Læs testen af Oral-B Genius 9000s her.

Oral-B Genius 9000s. Oral-B Genius 9000s.

 

Smart ur i lækkert design
Samsung Gear S3 Classic
Pris: ca. 2.552 kroner

Det ligner et klassisk ur og er skabt i kvalitetsmaterialer som læder og stål. Men Gear S3 er spækket med smart teknologi, så man kan måle træning, styre musik, finde vej, modtage beskeder og meget andet, endda uden du behøver oplade uret hele tiden.

Læs testen af Samsung Gear S3 her.

Står et smartwatch på indkøbslisten, så er Samsung Gear S3 et godt bud med masser af funktioner og flot batterilevetid.

 

Styr lyset med mobilen
Philips Hue
Pris: ca. 1.377 kroner for startsæt

Sæt en Hue-pære i lampen, så åbner der sig en verden af muligheder for at styre lyssætning, indstille pæren på et utal af måder samt forbinde flere pærer med hinanden og med andre af hjemmets smarte enheder. Det hele styres fra mobilen.

Philips Hue vandt vores stortest af smart lys. Læs testen her.

Farvetemperaturen kan gemmes i appen som "Scenes", og der er et fint udvalg af præindstillede lyssætninger at vælge imellem.

En fotoprinter i lommen
HP Sprocket
Pris: ca. 947 kroner

Det er altså bare noget andet at stå med et rigtig foto i hånden end at se det på en lille mobilskærm. Og det behøver faktisk slet ikke være besværligt at få billeder fra mobilen ud på flotte fotoprints. Sprocket kobles trådløst til mobilen, så man kan printe løs af sine billeder på den lille printer.

Læs testen af HP Sprocket her.

HP Sprocket HP Sprocket

 

Robotten pudser vinduerne
Ecovacs Winbot 950
Pris: ca. 2.599 kroner

Det er de færreste, der synes det er spændende at pudse vinduer, og hyrer man en vinduespudser bliver det hurtigt dyrt. Men med Winbot 950 skal du bare sætte robotten på vinduet, så klarer den det drøje arbejde, mens du kan læne dig tilbage i sofaen.

Læs testen i Alt om DATA 01, der udkommer på næste torsdag, d. 14. december.

Ecovacs Winbot 950.

Få Gaverne leveret til døren

Vil du undgå juleræset ude i butikkerne, så køb gaverne på nettet. Flere af de store forhandlere lover at levere inden juleaften, blot du bestiller et par dage inden. Tjek fristerne på de enkelte webshops.
For at være sikker på, at betalingen foregår under trygge rammer, skal du se efter, at webadressen starter med »https«, og at der er et grønt nøgle-ikon i adresselinjen. Se eventuelt også efter om butikken har e-mærket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere