Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Giv din pc et 3D-spark

Hvis du vil have din pc til at køre 3D-spil og -film i al deres vælde, skal du have det rigtige 3D-grafikkort. Vi har set på nogle af de bedste.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stereoskopisk 3D lyder måske enkelt nok, men man skal tage mange ting i ed, hvis man vil have glæde af det på pc’en. Foruden en 3D-kompatibel skærm med en opdateringsfrekvens på 120Hz skal din computer bruge et grafikkort, der er stærkt nok til at håndtere 3D-materiale. For at kunne generere 3D-billeder skal grafikkortet producere grafikken to gange, idet det danner to billeder, der er en anelse forskellige: et til hvert øje. Den ekstra arbejdsbyrde kan belaste kortet meget.

De fleste moderne kort omfatter 3D-funktioner – især nyere Nvidia-kort, der understøtter Nvidia 3D Vision. Derfor er det ikke noget problem at finde et, der kan vise 3D uden nogen synlig forringelse af billedkvaliteten. Man har ikke lyst til at bruge penge på et kort for derefter at konstatere, at ens framerate styrtdykker, når man tænder for 3D-effekterne. Ingen er interesseret i hakkende, stammende film og spil, der ikke kan spilles.

Opgradering fra to dimensioner er ikke den eneste grund til at købe et nyt grafikkort. Stærkere gpu’er giver bedre allroundgrafik. Moderne computerspil har det bedst med et stærkt kort, men man kan også se forbedringen ved andre applikationer. Især nyder videoredigering godt af et muskuløst kort, fordi mange filmværktøjer i dag drager nytte af en teknologi som Nvidias CUDA, der leverer flere processoropgaver til grafikkortet og frigiver pc’ens processor, så den kan passe andre opgaver. Det rigtige grafikkort kan få en enorm indflydelse på computeren. Her viser vi dig nogle af de bedste.

Guiden er dog ikke gratis tilgængelig men sælges fra B.T. Plus.

Du kan også vælge at købe den digitale udgave af Alt om DATA 15/2011, hvorfra testen stammer. Det gør du hos Zinio.