Home » Andet » Giv aldrig op! Min tablet nægter at opdatere
Giv aldrig op! Min tablet nægter at opdatere

Giv aldrig op! Min tablet nægter at opdatere

Share

Tablets skal, ligesom smartphones, jævnligt opdateres. Ikke blot for sikkerheden, men også for at apps fungerer, og nye funktioner bliver installeret. Men en læser er løbet sur i en opdatering til sin iPad, så Datatid TechLife har set nærmere på, hvad der er gået galt

Spørgsmål:

Nu har jeg prøvet et utal af gange at opdatere min iPad, men jeg får hver gang en besked om, at den ikke kan søge efter opdateringen, eller at den ikke kan installere. Det drejer sig om iOS 12. Kan det virkelig være meningen?

Svar:

Apple udgiver større og mindre opdateringer. For eksempel er iOS 12 den overordnede opdatering, og mindre opdateringer, som så at sige lægges ovenpå, får efterfølgende et eller flere cifre efter sig. For eksempel iOS 12.4, som udkom i juli i år. Næste store opdatering er iOS 13, som er lige på trapperne her i efteråret.

Desværre er ikke alle enheder parat til opdateringerne. For at få iOS 12 skal enheden være mindst en iPhone 5S og en iPad Air eller nyere. Enheder ældre end disse kan ikke køre med iOS 12, og med den kommende iOS 13 er det kun iPhones fra 6S og nyere, som understøttes.

Se også:  Gratis programmer [TEST]: De bedste gratis apps til opdatering

iPads får deres ”eget” styresystem i form af iPadOS, men ligeledes med tallet 13 efter sig. Derfor er det vigtigt først at tjekke, om modellen er understøttet. Har din iPad selv gjort opmærksom på, at der ligger en opdatering klar, så er der andre problemer på spil, når den ikke vil opdatere.

Få mere plads

Handler det om, at der ikke er plads nok på enheden, kan løsningen være at skabe mere luft til opdateringen. Når du under Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering installerer opdateringen ved at vælge ”Download”, kan din enhed fjerne apps midlertidigt for at give plads. iOS geninstallerer dem automatisk bagefter. Du kan også slette manuelt ved at gå ind under Indstillinger > Generelt > din enheds lagringsplads. Vælg app og tjek, hvor meget den fylder. Tryk for at slette og forsøg at installere opdateringen igen.

Oplever du problemer med, at opdateringen hænger, det vil sige, at der tilsyneladende ikke sker noget, skal du prøve at opdatere via et godt, stabilt Wi-Fi-netværk fremfor tele-netværket, såfremt din tablet også kan bruge et simkort. Undlad at bruge tabletten til andre ting imens. Alternativt, kan du koble den til en computer og opdatere via iTunes.

Se også:  Guide: Få det fulde udbytte af OneDrive

Du kobler den til via det medfølgende kabel (lightning-stik til USB) og åbner iTunes, hvor du vælger enheden. Klik på ”Søg efter opdatering” i ruden ”Resume”, klik på ”Download”. Nu bør din iPad blive gjort klar ved, at apps bliver slettet, derefter installeres opdateringen, og apps geninstalleres.

Sæt den til stikket

For at sikre, at en opdatering sker så smerte-frit som muligt, bør du have din enhed sat i et strømudtag. Bliver opdateringen ikke gennemført (statuslinjen rykker sig ikke), kan du prøve med en genstart. Er din iPad en model med Face ID, skal du trykke kortvarigt på knappen ”Lydstyrke op”, derefter ”Lydstyrke ned”. Hold øverste knap nede, indtil din iPad genstarter.

Har din iPad en Hjem-knap, skal du holde sideknappen eller øverste knap nede sammen med Hjem-knappen i mindst 10 sekunder, indtil det sorte Apple-log dukker op. Nu bør din iPad genstarte. En genstart påvirker ikke, hvad du har installeret på din enhed.


TAGS
opdatering
Tablet
Tips og tricks

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S