Home » Styresystem » Giv aldrig op! Blå skærm – hvad gør jeg?
Giv aldrig op! Blå skærm –  hvad gør jeg?

Giv aldrig op! Blå skærm – hvad gør jeg?

Share

Går din computer hele tiden ned med blå skærm? Her er løsningen

Før Windows 10 var den såkaldte BSoD en lang teknisk smøre, som mange brugere sjældent nåede at læse. I dag er teksten kort og siger egentlig blot: ”Systemet fandt en fejl og leder efter løsninger. Derefter genstarter din maskine”.

Problemet er blot, at den automatiske fejlretning ikke altid virker, og at brugeren ikke får nogen nærmere beskrivelse af, hvad problemet består i, udover en kryptisk besked i bunden af skærmen. Her kan det være smart at sidde klar med pen og papir og fra en anden enhed gå på nettet for at få forklaringen på beskeden.

Se også:  Guide: Del store filer nemt og gratis

Uanset, hvad søgningen viser, opstår de fleste blå skærme, fordi styresystemet har fundet en fejl i hardwaren eller i de drivere, som bruges til den installerede software. Det behøver ikke altid at have noget med nyinstalleret hardware at gøre, men i stedet at driverne til et program skal opdateres eller genopdateres. Da du ikke har installeret nye enheder, er en gendannelse af systemet en mulighed.

Start i reparationstilstand

Gendannelse kan gøres på både Windows 7, 8.1. og 10. Bruger du Windows 7, skal du genstarte og holde F8-tasten nede under opstart. På skærmbilledet, som dukker op, vælger du ”Sidst kendte fungerede konfiguration (avanceret)”. Maskinen genstartes fra seneste systemgendannelsespunkt. Dermed fjernes alle seneste opdateringer, drivere etc., men ikke dine filer.

Se også:  Stor Windows-opdatering på vej - her er de nye features

Bruger du Windows 8.1. og Windows 10, skal du starte maskinen i reparationsmodus. Det gør du ved at klikke på Start-knappen (Startmenuens Windows-ikon). Klik på ikonet Tænd/sluk, vælg ”Genstart” og hold knappen Skift nede imens. Nu skulle du forhåbentlig få en blå skærm med et par valgmuligheder. Vælg Fejlfinding > Systemgendannelse.

TAGS
Blå skærm
pc
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S