Home » Bundkort » Gigabyte Z97X-SLI
Gigabyte Z97X-SLI

Gigabyte Z97X-SLI

Share

Det billige kort er spækket med features, men ydelsen halter en smule

Der er en i hver gruppe. Deltageren, som flyver under radaren uden synderlige undtagelser. Denne gang bliver rollen spillet af Gigabyte Z97X-SLI.

De to Asus-kort havde vel-kendte egenskaber. Det samme gælder for de tre ASRock-kort.

Det ene lover strålende funktioner til lavpris, det andet er bare billigt, og det tredje roser sig af sin beskedne størrelse. Og MSI føjer en entydig gamingvinkel til bundkortudvalget.

Så dukker Gigabyte Z97X-SLI op, og pludselig er vi ude at svømme. Hvor passer det ind? Hvor meget koster det? Hvad kan vi forvente?
Prisspørgsmålet er let. I skrivende stund kan man få det til blot 950 kroner.

Det er en temmelig aggressiv prissætning for et Z97-kort fra et stort firma. Og det underbyder alle kort her i testen på nær ASRock H97. Vi spørger med det samme os selv, om der er ofret noget vigtigt for at holde prisen nede?

Den gode nyhed er, at hver-ken SATA Express eller M.2 er blevet sparet væk. Begge de nye lagerinterfaces er til stede. Hurra for det. Og på trods af det demonstrative slægtskab med Nvidia er både SLI og AMD’s konkurrerende CrossfireX-teknologi understøttet. Bravo.

Gigabytes nyeste UEFI BIOS-menu er ret fiks i grafiktilstand, men dog ikke så intuitiv som Asus’ beundringsværdige løsning. I øvrigt har Gigabyte også inddraget en tekstbaseret version til dem, der kan lide den gammeldags facon.

Når man tager prisen i betragtning, er den mest imponerende detalje ved dette bundkort pudsigt nok det fuldt isolerede audiokredsløb, der sik-rer høj lydkvalitet.

Der, hvor man begynder at ane nogle besparelser, er manglen på sager som et LED-status-display.

Der er heller ikke nogen kontakter til strøm eller reset, og man skal pusle med små kontakter, når man vil resette sine BIOS-indstillinger. Der mangler også en tydelig cmos-knap.

Det er imidlertid som sædvanlig selve printkortet, der er afslørende. Det er tyndt og skrøbeligt, og det har ikke fuld ATX-længde. Men i modsætning til Asrock H97 er længden ikke noget, der for alvor bekymrer os.
Gennemgående ser dette bundkorts funktioner overraskende stærke ud.

De manglende detaljer er irritationsmomenter snarere end katastrofer.
Det ville da være rart at have LED-display og en tydelig cmos-knap, for eksempel. Men vi ville ikke kunne leve uden en M.2-port.

I den sammenhæng er Gigabyte Z97X-SLI’s skrabede natur måske uundgåelig. Og der, hvor det for alvor gælder, har Gigabyte ikke været fedtet.

Hvad så med dette bundkorts ydelse? Ved standardfrekvensen er svaret mellem middel og ringe. Lagerydelsen er afgjort i bund. Men et overclocking-resultat på 4,6 GHz er langt mere konkurrence-dygtigt, og strømforbruget på 175 W er også ret imponerende. Dette bundkort er bestemt et godt allround-kort med gode funktioner. Men det lider en anelse under en vaklende ydelse.


Gigabyte Z97X-SLI
  • Ydelse
  • Pris
4

Alt om DATA siger

Det så ud til at skulle sejre på baggrund af pris og funktioner, men dets lidt vaklende ydelse trækker en anelse ned.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
bundkort
gigabyte

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S