Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gigabyte Z87 G1 Sniper M5

Leve af at producere bundkort? Nej tak. Det drejer sig vist mest om at
hoppe op og ned, råbe op om, hvor vidunderlig man er, slynge om sig med
våbenudtryk, sylte alting ind i larmende farver – og alligevel blive
ignoreret.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Resultatet er, at de opmærksomhedsskabende gimmicks ofte er af tvivlom værdi, når det gælder om at gøre noget ved pc’en. Så nu kommer vi til kortet med det charmerende navn

Gigabyte Z87 G1 Sniper M5. Sniper betyder snigskytte. God smag?
Men tøv en kende – med Sniper har Gigabyte været omhyggelig med at sigte på nogle ting, der faktisk betyder noget.

Men først til det grundlæggende. Selvom vi er lidt sure over, at Intel påtvinger os endnu en ny sokkel, kan vi ikke bebrejde Gigabyte eller dette kort for det. I stedet kan vi sige velkommen til de nye 8 Series-chipsæt og nyde de funktioner, man får med stort set alle kort, der bygger på det nye Z87.

Skyd med skarpt

Alle Z87’er har det. Det der skiller Sniper ud fra mængden, er detaljer som elektrisk isoleret adskillelse på hovedkortet, der beskytter audioudgangene mod den generende interferens, man møder hos nogle kort. Det deler den funktion med blandt andre MSI Z87-GD65.

Desuden hævder Gigabyte at være først med Snipers udskiftelige forstærkere, såkaldte op-amps eller operational amplifiers. Det er endnu en lyd-relateret egenskab. For at gøre en lang historie kort påvirker op-amp-chippen den lyd, kortet producerer.

Med en op-amp med en ekstra chip på kortet, og andre, som kan fås separat, giver Gigabyte brugeren en fin måde at justere lyden på, så den stemmer med nogle meget specifikke præferencer.

Så er der en netværksadapter med lav latens. Den er justeret til gaming og til en UEFI-BIOS, der kan rendere op til 1.080p. Det ser herligt ud og omfatter nogle praktiske statusoplysninger, der dækker de fleste målinger, herunder clockfrekvenser, temperaturer, spænding og så videre.

Det eneste lille problem er, at kortets hd-tilstand ikke fungerer med mange hardware-konfigurationer, og det er en skam. Vi havde også problemer med ændringer af BIOS-indstillinger, der ikke fungerede, som de burde.

Man kan diskutere fordelen ved den 15 mikrometer tykke forgyldning af cpu’ens pins. Vi er bange for, at det kommer til at knibe med at mærke forskellen i praksis. Det er også lidt synd, at Gigabyte ikke har inddraget porte til vandkøling til mosfet-kølerne på denne MicroATX-model.

Snipers fuldATX-slægtning har netop det, og det lægger man mærke til.
Når det gælder ydelse, kan Snipers auto-overclocking skrue temmelig kraftigt op for sagerne – helt op til 4,8 GHz. Ikke at der findes en Haswell-chip, der kan køre så hurtigt uden at falde omkuld.

Ved standardfrekvensen er ydelsen som forventet udmærket, og overclocking-potentialet er så godt som hos nogen andre. Konklusionen er, at kortet er en god generel løsning og en klar vinder, hvis kvalitetslyd står højt på ens ønskeseddel.