Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Gigabyte Z270X-Gaming 7: Gennemført bundkort

Gigabyte Z270X-Gaming 7 er et stærkt og komplet bundkort. Det har få svagheder, men i det store og hele leverer det varen. Der er i hvert fald ikke noget i vejen med udseendet. Her har vi mat kredsløb, RGB-lys, IO-indkapsling og fuld farvekoordination.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det betyder ikke, at vi er helt pjattede med resultatet. Det ser fikst og dyrt ud, men vi har en svaghed for Asus Code med dets mørke stil. Dette kort er imidlertid stuvet fuldt af funktioner. To M.2-slots, knapper til strøm, overclocking, eco-tilstand, turbo-tilstand og XMP-tilstand, et POST-display, fremragende hybridventilator, belysning og meget mere.

Forbindelserne er også fremragende. Der er seks USB Type-A-porte af forskellig slags, USB Type-C, to gigabit ethernet-porte og god surroundsound. Det er en anden sag, når det gælder EUFI. Dette var det eneste kort i testen, der havde et problem med musebevægelser.

Det døjede også med manuel overclocking og satsede i stedet på de hurtige “upgrade”-funktioner, der formåede at presse cpu’en op på 4,8 GHz, men ikke på 5 GHz. Vi er sikre på, at dette kort kunne klare det bedre, men det burde ikke være så bøvlet. Kortet havde langt de mest imponerende ikke-overclockede indstillinger, der fik cpu’en til at ramme 1,32 V ved standardhastighed, mens alle de andre kort lå omkring 1,2 V.