Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gigabyte GV-N6800C-4GD

Dette grafikkort adsiller sig fra resten af testens deltagere ved at have 4GB gddr5-ram, uden det koster mere af den grund ...

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hukommelsen kører ved samme hastighed som hos de andre deltagere, men der er som sagt den dobbelte mængde. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det ikke afspejler sig i prisen. Der er tilmed også her tale om et præoverclocket grafikkort.

Rent ydelsesmæssigt kliner GV-N680OC-4GD sig ind midt imellem det standard-clockede PNY-grafikkort og de andre to grafikkort her i testen. Det er en tilstrækkelig stor forandring til, at Gigabyte har udstyret dette grafikkort med et 6-pins pci-e- og et 8-pins pci-e-strømstik.

En ting, man skal holde øje med, også ved dette grafikkort, er længden. Det er nemlig testens andenlængste med hele 295 mm, ikke meget kortere end det voldsomt lange kort fra Asus.

Til gengæld er kortet ikke ret dybt, i hvert fald ikke målt hen over kortet fra bund til toppen af de tre blæsere. Her er der kun 45 mm, hvor et par af de andre deltagere tager meget mere plads på midten af bundkortet. De tre blæsere afgiver også mindre støj, end hvad Point of View-kortet gør. Til gengæld må det vurderes, at dette kort ikke nok er specielt velegnet til at over-clockes yderligere.

Overordnet skal det siges, at ydelsen også lægger sig nogenlunde midt imellem grakkortet fra PNY og de to kraftigere over-clockede grafikkort. I realiteten ser ydelsen ud til at være en anelse tættere på de to stærkeste grafikkort her i testen, men det varierer lidt.

Skal man vurdere, om de 4GB gddr5-ram gør en forskel i forhold til grafikkortene, der ”blot” har 2GB ud fra testresultaterne, må det blive et forsigtigt ja. Det har ingen betydning i Stone Giant, men måske en smule i Unigine Heaven.

Ser man på Skyrim, ses det, at GV-N680OC-4GD i opløsningen 2.560×1.440 pix-els faktisk render med sejren i det gennemsnitlige antal fps. Men det gennemsnitlige antal fps holder sig nu også fint ved den lavere opløsning i Skyrim.

Der er dog ingen tvivl om, at i spil med tung texture-mapping i høj kvalitet vil det enten være, eller snart blive, en fordel med den ekstra rammængde.

Som det er nu, er kortet en anelse svagere end grafikortene fra Point of View og Asus og kan nok modsat dem ikke presses mere. Grundydelsen fremgår klart i 3DMark 11, hvor det ses, at der er lidt op til de bedste. Dog stadig et meget stærkt kort. Grafikkortet her klarer sig rigtig godt overordnet set, hvis man isoleret kigger på laveste antal fps uagtet test.

Hvad energiforbruget angår, lægger kortet sig på linje med de fleste i idle, men det lægger sig mellem grafikkortet fra PNY og de to stærkeste kort, når kortet belastes fuldt ud.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs konklusionen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]