Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gigabyte GTX 970 G1 Gaming

Imponerende kort i sin prisklasse.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har ikke været så imponerede over et nyt grafikkort og en ny gpu siden det lille vidunder GTX 460. Topmodellen GTX 980 var imponerende med dens 2048 CUDA-kerner og solide videohukommelse, men GTX 970 er nok endnu bedre.

Selv om der er skåret 384 CUDA-kerner i tre fulde SMM-units, går det dårligt nok ud over gaming-ydelsen i GM 204-gpu’en i GTX 970. At Nvidia har fastholdt denne hukommelseskonfiguration i dette andenklasses Maxwell-kort er tilfredsstillende, og med dette fabriks-overclockede GTX 970 G1 Gaming er kløften mellem kortet og GTX 980 meget smal.

 

I bund og grund er det kombinationen af den supereffektive GM204 gpu og kølesystemet fra Windforce, som gør det til et af de fedeste og stærkeste kort i prisklassen omkring 3000 kroner.

Med det niveau kan du ignorere ethvert grafikkort over det – lige op til AMD’s tvillinge-gpu-monster R9 295X2. GTX 970 graver en rende gennem high end-markedet, for det har stadig en heftig frame buffer og samme magiske kompressionsalgoritme som sin storebror. Det er på alle måder et lige så stærkt 4K-gaming-kort som R9 290X og GTX 980. At et også kan overgå et Titan Black-kort er da også noget.

Vi har længere haft den overbevisning at top-gpu’er ikke skal koste mere end 3000 kroner, og takket være dette korts effektivitet og ydelse, er der næsten ingen grund til at kigge op på hylderne ovenpå.

Det er svært at finde en fejl i dette kort, som er tæt på at være den ideelle løsning.