Home » Erhverv » Geodata eksploderer, men dansk gis-forskning halter
Geodata eksploderer, men dansk gis-forskning halter

Geodata eksploderer, men dansk gis-forskning halter

Share

Danske forskningscentre samarbejder for lidt

Er der et område, hvor der i hvert fald intet dødvande og ingen krise er at spore, er det inden for produktionen af data til geografiske informationssystemer (gis).

Data til gps-systemer, Google Earth, Google Maps, miljøovervågning, landbrugsstøtteordninger, sundhedsrelaterede geodata, ny og forbedret kortlægning af alverdens ting, højdemodeller til planlægning af fremtidige byggerier, der skal kunne modstå ekstrem nedbør og så videre breder sig i astronomiske mængder.

Denne geodata-udvikling er i centrum i brancheorganisationen Geoforum Danmark, hvis medlemmer tæller forskere, institutioner fra stat og kommune og erhvervsliv med speciale i geodata og gis.

Ingen dansk fokus

Geoforum arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Foreningen afholdt for nylig sin tredje konference i Danmark, der samlede et halvt hundrede mennesker på Geografisk Institut i København. Og mens alle involverede er enige om, at produktionen (kvantiteten) af geodata tordner derudad, kniber det til gengæld lidt med sammenholdet og forskningen i den danske branche, fremgik det af mødet.

Mødelederen, ph.d. i geografi Hans Skov-Petersen fra Center for Skov, Landskab og Planlægning nærmest tryglede i sin velkomst
forsamlingen om, at der bliver formuleret nogle fælles forskningsprojekter fra de danske uddannelsessteder på området.

De danske ”centre” på området findes på DTU Space, Aalborg Universitet, hvor professor Henning Sten Hansen er Danmarks første professor i ”geoinformatik”, og i Århus (se faktaboksen), og de var alle til stede ved mødet.

Gis-området har aldrig fået en krone fra for eksempel Højteknologifonden, og Hans Skov-Petersen mere end antydede, at der er lidt krise på det område.

»Samarbejdet mellem universiteter og læreanstalter er meget begrænset. Det er, som om de begrænsede forskningsmidler og kampen om dem medfører, at alle holder deres egne kort og gode ideer tæt ind til kroppen. Dette er medvirkende til, at Danmark ikke kan tiltrække udenlandske topforskere på området. Men en løsning kunne måske være at etablere et stærkere og tværgående samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter,« sagde han.

Hans Skov-Petersen sluttede sin indledning med at fremsætte en bøn til forsamlingen: Find nu nogle overskrifter til strategiske forskningsprojekter.

Geodata og velfærd

»Vi skal have defineret, hvad gis-forskning egentlig er for noget, for det er uklart i dag,« sagde Hans Skov-Petersen.

Spørgsmålet om, hvad gis-forskning ”egentlig” er, har professor i geoinformatik Henning Sten Hansen, Institut for Planlægning ved Aalborg Universitets afdeling i Ballerup, en slags svar på. Det lyder således: Gis er ikke andet end et nyt medium, en ny kommunikationsform og en bearbejdning af en uhyrlig bunke data.
Det handler om at se geografien som forklarende faktor: Sammenhængen mellem sygdomme og nærhed til forureningskilder (trafik, fabrikker, kraftværker og så videre).

Se også:  Danske forskere vinder VM i industrirobot

Et andet eksempel er ”bikeability”, som handler om, hvor gode mulighederne er for at cykle til arbejde. Kun fantasien sætter grænser for anvendeligheden af gode geografiske data.

Henning Sten Hansen henviste til Holland som et eksempel på, hvordan gis-området er blevet et forskningsområde i stor vækst. På universitetet i Wageningen er således ansat 80 forskere i gis-afdelingen. Den oplysning affødte hørlige gisp i forsamlingen.

[pt id=’2018941′ size=’large’ link=’file’]

 

[pt id=’2018942′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Her er forskellige af de flotte geoinformatik-fotos der anvendes til at lokalisere klimaforandringer og potentielle risikoområder der kan blive oversvømmet – enten ved havstigninger eller ved skybrud.”‘]

Her er forskellige af de flotte geoinformatik-fotos, der anvendes til at lokalisere klimaforandringer og potentielle risikoområder, der kan blive oversvømmet – enten ved havstigninger eller ved skybrud.

Ifølge Henning Sten Hansen findes der ikke i EU et forskningsprogram for geografiske informationssystemer, og ”det er tankevækkende”.

Hans påstand er, at der er en meget tæt sammenhæng imellem geografiske data på den ene side og velstand og velfærd på den anden. En sammenhæng, som mange mennesker ikke tænker over i det daglige.

Det er miljøsektoren, der har været drivkraften i at udbrede geodata, fordi miljøproblemer i sagens natur som oftest er knyttet til geografiske lokaliteter.

»Sammenhængen mellem geodata og velfærd er mangesidig. Klima og miljø er bare et eksempel: Hvis ikke vi har en meget, meget detaljeret geografisk information med mange data, kan vi for eksempel ikke lave en modellering af landskabet, og så kan kommunerne ikke lave en ordentlig planlægning for nye parcelhuskvarterer eller industrikvarterer, der tager højde for risici i forbindelse med ekstrem nedbør.

Forsikringsselskaberne elsker jo den nye danske højdemodel, der er en af verdens bedste, og de er fuldstændig vilde med de her data. Forsikringspræmier er i virkeligheden et samfundsmæssigt problem, for når præmierne stiger, er der jo kun et sted at sende præmierne hen, nemlig til borgerne,« siger han til Alt om Data.

En effektiv forvaltning

Finansieringen til at lave højdemodellen er kommet, fordi regeringen har fundet det nødvendigt for at beskyttet os mod fremtidige klimaændringer.
Ifølge Henning Sten Hansen har 80 procent af de offentlige data en geografisk stedfæstelse (adresse, et bygningsnummer, et matrikelnummer):

»Og hvis vi skal have en effektiv offentlig forvaltning, er det vigtigt, at borgerne kan betjene sig selv. Jo flere selvbetjeningssystemer der stilles til rådighed for borgerne, jo flere penge kan der overføres fra bureaukratiet til læger, sygeplejerske og andet af den slags.

Se også:  Danske forskere kommer tættere på at realisere kvantecomputeren

Også i den forbindelse er det vigtigt, at vi har geografisk information. Der ligger et kæmpemæssigt afbureaukratiseringsperspektiv i alle disse data, hvis de bliver stillet til rådighed for borgerne på den rigtige måde på kommunernes portaler og hjemmesider. Og her er de rigtige kort helt afgørende, hvis man for eksempel skal søge byggetilladelser.«

Også Henning Sten Hansen er enig i, at forskningsmiljøerne i Danmark med fordel kunne arbejde bedre sammen.

Hvordan ser området i Danmark ud om fem år, hvis det er gået godt?

»Der er ingen tvivl om, at de enkelte forskningsmiljøer og enheder inden for ”computergeografi” er for små. Det er i Århus, på DTU og på Aalborg Universitet, at man som de eneste steder i Danmark kan tage en uddannelse inden for geoinformatik eller computergeografi, som det populært også kaldes.

Jeg har en vision om, at vi kunne lave en slags virtuelt center. Vi er gode venner og gode kolleger i det danske forskningsmiljø, men vi er også presset i det daglige arbejde, og jeg kunne godt forestille mig, at et virtuelt center kunne spille en frugtbar rolle.«

Michael Israelson fra firmaet Intergraph bestrider posten som ”præsident” i Geoforum Danmark, og også han beklager fraværet af fælles forskningsprojekter i Danmark.

»Mødet i dag handlede om at få etableret en forskningsdagsorden, fordi der ikke sker nok på området i Danmark. Vi har nogle små miljøer på de enkelte universiteter, som hver især ikke har nogen interesse i at arbejde sammen. Resultatet er en for spredt indsats, samt at vi ikke får nok kandidater med de kvalifikationer, der efterspørges af branchen. Og vi har heller ikke et forskningsmiljø, der kan markere sig i international sammenhæng.«

[pt id=’2018943′ size=’large’ link=’file’]

 

Hvad kunne fokus for grundforskningen være?

»Det skal vi finde ud af, og det er en klassisk konflikt: Skal vi forske i det, der er spændende og interessant, eller skal vi forske i det, der kan bruges til noget. Jeg tror, det vil være en fordel, hvis forskningen kan ske i tættere samarbejde med branchen. Eksempelvis gennem erhvervs-ph.d.-ordningen.«

Hvad er en gis-specialist egentlig?

»En gis-specialist er en, der har en solid viden inden for rumlig databehandling, der er særlige it-udfordringer, der knytter sig til disse enorme mængder af data. En del af problemet er, at der ikke er nok af den slags kandidater. Der er for få hardcore naturvidenskabeligt uddannede kandidater,« siger Geoforums præsident.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”] [/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Geodatabranchen tæller private og offentlige virksomheder, der beskæftiger sig med:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Her sidder de danske forskere

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
forskning
Geodata

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S