Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gentoftes pædagoger og lærere får frit computervalg

Gentofte Kommune har som en af de første kommuner i Danmark valgt at lade 850 lærere og pædagoger på kommunes skoler få frit valg af digitalt arbejdsredskab gennem en ny såkaldt ’choose your own device’-ordning fra it-virksomheden Atea. Det betyder, at lærerne enten kan tage imod den standardcomputer, som kommunen stiller til rådighed – eller vælge en dyrere model mod egenbetaling.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"I Gentofte Kommune vil vi skabe de bedste betingelser for, at børn og unge i skolen udnytter og udvikler deres ressourcer og potentiale optimalt. Det understøtter vi med choose-your-own-device-konceptet ved at give medarbejderne på vores skoler de bedste muligheder for at bruge digitale medier i undervisningen. Samtidig vil vi skabe en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere ved at give dem mulighed for at vælge præcis det digitale arbejdsredskab, som passer bedst for den enkelte", siger it-chef for Børn, Unge og Fritid Michael Hansen, Gentofte Kommune.

Og noget tyder på, at dette er populært hos lærerne. På kommunens forsøgsskole, Ordrup Skole, valgte 65 procent af lærerne at tage imod tilbuddet om en anden computer end standardløsningen til trods for, at lærerne selv skal betale differencen mellem standardcomputeren og den dyrere model, de vælger.

"Jeg er meget tilfreds med, at jeg selv kan vælge min pc", siger lærer på Ordrup Skole Bo Eriksen Gade. "Mit valg faldt på en MacBook Pro med Retina-skærm, som er lidt dyrere end standard-computeren, så jeg spæder lidt til selv hver måned. Jeg valgte Mac’en, fordi den kan køre de musikprogrammer, jeg bruger i musikundervisningen. Før i tiden skulle jeg lave al forberedelse i undervisningslokalet – nu kan jeg arbejde alle vegne".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere