Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Genial transformering

Testvinderen kan optræde som både tablet og mini-bærbar.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Transformer Pad lyder lidt som noget på et elektricitetsværk, men betegnelsen giver mening i tablet-sammenhæng. Denne tablet leveres nemlig med et tastatur, du kan koble på eller klikke af efter behag. ”Transformerer” du tabletten ved at koble tastaturet på, har du reelt en lille, fin computer.

Man kan selvfølgelig indvende, at det er bedre at kunne vælge et tastatur selv. Det er en smagssag, men vi kan faktisk godt lide denne løsning. For her får du en kombiløsning, hvor delene er skræddersyet til hinanden, og derfor fungerer rigtigt godt. Desuden giver tastaturet ekstra batteritid, så du i praksis kan arbejde op imod 17 timer uden opladning.

De to enheder er perfekt integreret, når de klikkes sammen. Når skærmdelen klappes op, hæves den lidt, så du får bedre ergonomi. Når du så også har et fuldt tastatur at arbejde på, føles det, som om du har en ægte bærbar computer foran dig. Android-styresystemet giver naturligvis nogle naturlige begrænsninger i forhold til en ægte Windows-computer, men

Transformer Pad fungerer trods dette rigtig godt.
Det er også fint, at du får en endog meget hurtig tablet og en skærm med rekordhøj opløsning. De 2560 x1600 pixel er imponerende og kan især ses i billededetaljer.

Asus er hurtig og fungerer i praksis fremragende – ganske enkelt. Den er meget hurtig til at reagere på alle input, interaktionen mellem skærm og tastatur er god, og samlet vejer det hele kun lige over 1 kilo.

Ankepunkter? Rammen omkring skærmen er ret stor og virker lidt klodset, og så er Android som styresystem en smagssag. Men med den brugerflade, som Asus har lagt ovenpå, er det godt at arbejde med.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

DATATID TECHLIFE MENER:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]