Home » Erhverv » Gem dine data under hovedpuden
Gem dine data under hovedpuden

Gem dine data under hovedpuden

Share

Amazon og Google er på vej til at indtage Danmark og Norden med nye datacentre. De vil betyde hurtigere adgang for forbrugerne men ikke komme til at spille en rolle for virksomhedernes planer om at gå i skyen. Det bør de i hvert fald ikke, mener en dansk it-chef, der stiller store spørgsmåls-tegn til sikkerheden

Flere og flere danske virksomheder inddrager skyen i deres it-strategi. Men i en tid, hvor udenlandske virksomheder som Amazon og Google træder ind på det nordiske marked med store datacentre – Amazon i Sverige og Google i Danmark – er der al mulig grund til at spørge, om disse udenlandske giganter vil blive en trussel mod de danske hostingfirmaer.

Det bliver de ikke, hvis man spørger den 49-årige Per Overgaard, der er nordisk direktør for Lenovos Datacenter Group med 45 medarbejdere, og hvis man oven i købet spørger ham direkte, vil han ikke engang anbefale virksomheder at lægge deres data i en offentlig sky. Sikkerhedsrisikoen er simpelthen for stor. Dels fordi risikoen for at blive hacket er nærliggende, og dels fordi virksomhederne på trods af de lokale datacentres geografi ikke på noget tidspunkt kan føle sig sikre på, hvor deres data rent faktisk befinder sig.

Se også:  Nyt transatlantisk datakabel fra USA til Danmark
Stol ikke på den offentlige sky

Amazons og Googles indtog i Norden bør altså ikke få nogen konkurrencemæssig betydning for hostingmarkedet i Danmark – i hvert fald ikke, når det gælder virksomheds- og forretningskritiske data. Per Overgaard, der landemæssigt har ansvaret for Lenovos datacenteraktiviteter i Norden og Baltikum, er imidlertid godt klar over, at fristelsen til at vælge den offentlige sky kan være stor, og det skyldes primært, at det at opbygge en it-infrastruktur er blevet en så kompleks verden, at overskueligheden er gået totalt tabt.

”Den offentlige sky må imidlertid ikke ses som mere end en afgrænset legeplads til ikke-følsomme virksomhedsdata. Som verdenen og teknologien ser ud lige nu, kan du hverken som virksomhed eller som privatperson stole på sikkerheden i den offentlige sky. Du kan ganske enkelt ikke placere data og dokumenter her, som du ikke ønsker på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt skal falde i de forkerte hænder”, siger Per Overgaard, der i april 2017 skiftede fra en stilling som direktør for Lenovos Enterprise Business Group.

Se også:  Sådan påvirker coronavirussen danske webbutikker
Softwaren som omdrejningspunkt

Han siger samtidig, at virksomhederne ikke for enhver pris skal gå i skyen, og at hvis man ønsker at gøre brug af en enterprise cloud, er det essentielt, at man som udgangspunkt bygger den selv. Udfordringen er imidlertid, at det efter Per Overgaards mening er blevet vanvittig kompliceret at etablere den infrastruktur, der skal understøtte den cloudbaserede forretningsstrategi. Derfor ser han en fremtid, hvor det er softwaren, der bliver omdrejningspunktet for løsningerne.

TAGS
data
datasikkerhed
erhverv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S