Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Garmin klar med nye cykelcomputere

Edge Touring og Edge Touring Plus er spækket med særlige cykelfunktioner, præinstallerede kort og interessepunkter, som hjælper dig med at finde vej på cyklen. Begge cykelcomputere byder på on-road og off-road navigation og kan foreslå rundstrækninger baseret på din indtastede distance.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”Den nye Edge Touring og Edge Touring Plus er skræddersyet til cykleentusiaster, som bruger deres tohjulede til at udleve en aktiv livsstil”, siger Andy Silver, Product Manager – Garmin Fitness EMEA. ”De nye Edge er nemme at sætte op, lette at betjene og er præinstallerede med cykelspecifikke kort, så du som cyklist kan færdes sikkert og trygt til dine destinationer”.

Uanset om du skal fra A til B, vil have Edge Touring til at foreslå en særlig cykelrute, eller kører efter en bestemt rute, som du har planlagt eller downloadet fra Garmin Connect eller Garmin Adventures, vil Edge Touring guide dig sikkert frem til din destination med tydelige, visuelle navigationsanvisninger.

Alt efter hvilken cykel du bruger, kan du vælge mellem Cycling, Tour Cycling og Mountain Bike, når den bedste rute skal beregnes. Edge Touring vil dernæst vise dig egnede veje eller cykelstier til din destination. Med den nye funktion til forslået rundstrækning behøver du blot at indtaste den distance, du ønsker at tilbagelægge, og så klarer Edge Touring resten. Den vil beregne op til tre ruter du kan vælge imellem med information om samlet længde og højdeprofil.

Se og genoplev dine cykelture: Edge Touring gemmer oplysninger om, hvor langt, hvor hurtigt og hvor du cykler, så du kan afspille, genopleve og dele alle i detaljer om din cykeltur, når den er blevet uploadet til Garmin Connect. Du kan dele dine egne ture eller søge efter dem andre cyklister har tilbagelagt i Garmin Connect, eller søge efter nye spændende cykelruter i Garmins gratis Basecamp software. Du kan også oprette dine egne brugerdefinerede ruter inde i Garmin Connect og sende dem direkte til din Edge Touring.

Edge Touring Plus - Premium GPS navigator til cyklister: Edge Touring Plus har alle de samme cykelspecifikke funktioner som Edge Touring, og er desuden kompatibel med ANT+ pulsmålere, og kan vise nøgledata såsom rækkevidde og resterende batteritid på ANT+ kompatible el-cykler. Plus-versionen har også en barometrisk højdemåler til fuldt overblik over dine kørte højdemeter.

Robust og pålidelig: Edge Touring er bygget til at modstå naturens elementer. Den er robust og vandafvisende og skærmen på 2,6 tommer kan betjenes både når den er våd og når du bruger handsker. Edge Touring vejer mindre end 100g og monteres let på enten styret eller stellet. Det genopladelige batteri holder i op til 17 timer, og det kan også tilsluttes en ekstern solcellelader, der giver yderligere 20 timers ”køretid”.

Edge Touring viser vigtige nøgledata så som tid, hastighed, gennemsnithastighed, maksimal hastighed, tilbagelagt distance og meget mere. Du kan vælge at få vist fra 1 til 10 felter med forskellige data. Edge Touring leveres med en nem klikmontering, der hurtigt og let kan skiftes til en anden cykel.

De nye cykelcomputere er på markedet nu. Edge Touring koster 2.199 kroner, mens du må slippe 2.499 kroner for Edge Touring Plus.

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=http://bit.ly/1c0HXyD.[/embed]



Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere