Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Garmin forbedrer mobilnavigationen

Garmin opdaterer sine gps-apps til iPhone og Android, således at der nu
er adgang til Wikipedia POI samt sociale medier som Foursquare og
Glympse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Stort set alle smartphones kommer med indbygget navigationssystem, hvor simpelt eller mangelfuldt, det end kan være. Tager man navigationen seriøst kan man imidlertid også vælge at opgraderer det indbyggede system med en god GPS-app fra en af de veletablerede GPS-producenter, som eksempelvis Garmin, der nu er ude med opdaterede apps til iPhone og Android.

Både Garmin StreetPilot og NAVIGON er opdateret Det opdaterede indhold i Urban Guidance giver mulighed for at integrere offentlig transport i din egen ruteplanlægning med komplet og detaljeret ruteplan samt stoppesteder. For at gøre det nemt at finde tilbage til din parkerede bil, gemmer den nye funktion ”Last Mile” automatisk GPS-koordinaterne på den lokation, hvor du efterlod din bil og fortsatte til fods.

Med integreret adgang til sociale medier tilbyder de to apps, Garmin StreetPilot og Navigon desuden masser af muligheder til at gå på opdagelse i de omgivelser man befinder sig i, være i kontakt med venner og familie samt få direkte rutevejledning til nye sjove og spændende steder.

Wikipedia giver adgang til nem og pålidelig information. Den integrerede Wikipedia-funktion i Garmin StreetPilot og NAVIGON applikationerne viser kort med Wikipedia POI’er. Tryk på “W”-symbolet på dit kort eller søg efter Wiki Spots i en POI-menu, for at få adgang til de nyeste opdaterede informationer om spændende områder, bygninger eller sightseeings
Foursquare gør det nemt at få vist lokationer fra dette netværk på kortet og tjekke ind på disse, ved ankomsten.

Desuden får du adgang til en massiv og altid opdateret POI-database med informationer om trendy seværdigheder i nærheden samt oplysninger om specielle tilbud. Når du forbinder din navigationsapplikation med din personlig Foursquare-konto, vil dine personlige POI-valg blive vist alt efter din individuelle tjek-ind-adfærd.

Glympse giver mulighed for at dele din position og destination med venner, familie og forretningspartnere på tværs af alle smartphone-platforme eller via internettet. Modtagerne kan informeres via SMS eller e-mail, og på den måde nemt holde øje med ruten i en bestemt tidsperiode. Inviterede personer behøver ikke at hente en særlig applikation for at se Glympse. De skal blot have adgang til en web browser. Når du har startet din navigation med enten Garmin StreetPilot eller Navigon-appen har du adgang til funktionen via Glympse-ikonet, og kan nu dele din position med andre i varigheder fra ét minut og op til fire timer.

Både Garmin StreetPilot og NAVIGON har udvidet dør-til-dør navigation med funktioner og tjenester som reality view pro, active lane assistance og Google street view. De fås i App Store og Google Play. Den nye opdatering bliver tilgængelig ved udgange af marts 2013. Garmin StreetPilot til iOS koster 79,99 euro, mens Navigon Europe app til iOS koster 89,99 euro og 59,95 euro til Android.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere