Det er nemt at sætte SILENO life i sving. Du kan ordne alle indstillinger fra GARDENAs smarte app. En programmeringsassistent hjælper dig med at installere plæneklipperen. Herefter indtaster du plænestørrelse og foretrukne klippetidspunkt i menuen, og appen vil beregne en klippeplan.
Stort set alle robotplæneklippere navigerer efter et kantkabel, der holder dem inden for græsplænen og styrer dem rundt om træer og blomsterbede. Sådan fungerer SILENO life 1000 også. Men GARDENAs robotplæneklipper anvender desuden et guidekabel, der fungerer som genvej til ladestationen. Genvejen giver længere klippetid og sikrer færre spor i græsset.
Med klippesystemet SensorControl justerer plæneklipperen automatisk klippetiden baseret på græsvæksten. Den kan slå arealer på op til 1000 kvadratmeter stribefrit og ensartet, og den kan uden problemer håndtere snævre passager takket være CorridorCut-funktionen.
SILENO life 1000 leveres med gateway, 300 pløkker og 250 m kabel. Den klipper med tre roterende blade, der kan holde op til otte uger og er nemme at udskifte. Opladning i ladestationen tager kun godt en time for en times klipning. Maskinen er udstyret med autostop, hvis den løftes op under drift og alarm med personlig valgt pinkode, hvis den forsøges stjålet.
Læs testen af GARDENA Smart SILENO Life 1000 her.