Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gamingskærmen klarer det hele godt

Lavpris betyder ikke nødvendigvis kompromis. Asus-skærmen imponerer med ligeså flotte farver som dyrere modeller.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Asus er testens bedste køb, men får skarp konkurrence fra den meget billige Medion, den næsten pristilsvarende Phillips og den kun lidt dyrere AOC. Asus adskiller sig imidlertid fra konkurrenter med en virkelig fin billedkvalitet, som ligger langt over AOC’s og lige et hak over Medions og Philips’ testdeltagere.

Når man lige har pakket Asus-skærmen ud, ligner den ikke en kandidat til en testpris. PB287Q har en nærmest tarvelig og anonym, billig plastikramme, og foden er lavet af samme billige plastik, der minder lidt om det, du finder på instrumentbrættet i lavprisbiler fra Fjernøsten.

Asus har en ret kedelig plastramme og fod, men denne kan heldigvis køre skærmen meget langt op eller ned, og billedet er flot.

Skærmen kan køres fint op og meget langt ned, og denne funktion fungerer perfekt, og det er let at sætte den op, så du har en perfekt vinkel og højde. Desværre kan du ikke vippe skærmen, og vil du dreje den sker det via en lille rund fod under den firkantede platform.

Det er i vores øjne en fejlkonstruktion, da hele foden flytter sig alt for let. Det er i mange tilfælde ikke det store problem blot at dreje hele skærmen, men andre testdeltagere har vist, at man kan løse denne udfordring langt mere elegant.

Vi kan heller ikke se pointen i, at skærmstikkene skal side langt oppe under en plastramme, så de er ekstra vanskelige at indsætte. Skærmen betjenes via knapper, som sidder bagpå, og her finder du masser af gode indstillinger i menuen. Desværre er det lidt af en opgave at ramme de rigtige knapper, så der skal trykkes nogle gange, før det lykkes.

Billedet er styrken

Til gengæld vinder Asus stor sympati, når der kommer billede på skærmen – især når den ret lave pris tages i betragtning. Skærmen har nemlig et meget roligt billede, hvor især jævnheden i lyset er flot for prisklassen. Det kan godt ses, at der er lidt mere lys i siderne ind i midten, hvis du sammenligner med de helt dyre skærme, men til prisen er det mere end godkendt.

Skærmen kan vendes på højkant – en fordel i særlige situationer for eksempel, hvis du skal overskue et meget langt dokument.

Læg dertil en flot skarphed og en farvegengivelse, der er meget tæt på det neutrale og vi har en skærm, der giver fremragende ydelse til prisen. Farverne kan endda justeres ret præcist, hvis du giver dig tid, og her løfter Asus-skærmen sig også i forhold til de nærmeste konkurrenter.

Der er mulighed for at vægmontere skærmen.

Respons

Med en responstid på blot 1 ms er skærmen oplagt til spil. I kombination med 10-bit farver står den flot og dybt i farverne.

Forbindelser

Med både HDMI og displayport er der tilslutninger til de fleste computere.

Billede i billedet

Du kan sætte to computere til skærmen og se begge billeder samtidig.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Datatid TechLife mener:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]