Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gaming-skærme [STORTEST]: Lynhurtige skærme til heftige spil

Man behøver ikke at være e-sportsekspert for at få det bedste ud af en skærm med hurtig opdatering<span class="Apple-converted-space"> </span>.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vil du have en gamingskærm? Så skal du vælge en, der har en høj opdateringsfrekvens. Det kan vi alle blive enige om.

Bortset fra det er der frit slag, og der er virkelig masser af egenskaber, man bør overveje, når det gælder de nyeste gamingskærme.

Svære beslutninger 

Valget mellem en IPS-skærm og en VA-skærm er i sig selv gådefuldt. Og hvad med panel, størrelse, facon og opløsning? Er 16:9-forholdet stadig det mest alsidige, eller er ultrabred vejen frem? Og så er der jo også lige prisen. De bedste skærme med høj refreshrate er desværre ikke billige. Men de koster heller ikke nødvendigvis en herregård.

Hvis du mener, at du ikke kan besvare disse spørgsmål, bør du tage det roligt: Vi skal nok hjælpe dig. Vi har nemlig gennemgået seks skærme, spillet spillene og draget vores konklusioner i håb om at give dig svaret på, hvilken skærm med høj opdateringsfrekvens der er værd at bruge dine penge på.

LÆS TESTENE HER:

https://www.altomdata.dk/viewsonic-vx2718-2kpc-mhd-test-27-tommer-til-under-2000/

https://www.altomdata.dk/acer-predator-xb253qgx-test-her-faar-du-ultralav-latens/

https://www.altomdata.dk/alienware-25-aw2521h-test-afsindig-skaermopdatering/

https://www.altomdata.dk/aoc-agon-ag273qxp-test-5-hz-ekstra-men-hvorfor/

https://www.altomdata.dk/acer-predator-xb273k-test-den-bedste-4k-skaerm/

https://www.altomdata.dk/msi-mpg-artymis-343cqr-test-buen-er-spaendt-helt-ud/

Spørgsmål og svar

Hvor mange Hz har man egentlig brug for?

Hvis du stiller det spørgsmål, er 144 Hz formentlig rigeligt. E-sport-fanatikere, der virkelig kan værdsætte (dvs. opleve) højere opdateringshastigheder, ved allerede, hvem de er, og hvad de vil have.

Hvilken opløsning skal man satse på?

Selv med de seneste og uopnåelige grafikkort er 4K-gaming ved høje trecifrede frekvenser en udfordring i de fleste spil.

Derfor er 1440p (med et bredde-højde-forhold på 16:9 eller 21:9) sandsynligvis det bedste kompromis. 1080p henvender sig især til de gamere, der kræver de allerhøjeste framerates til skydespil.

Hvad med spørgsmålet om buede skærme?

Vi synes, at buede skærme giver mest mening i større formater, og når du vælger superbrede 21:9-skærme (og mere). En mindre, buet skærm, for eksempel 27”, med et bredde-højde-forhold på 16:9 er ikke nødvendigvis ringe. Men krumningen fører ikke i sig selv til nogen bedre oplevelse.