Home » Gaming & Konsoller » Gaming på en Mac: Det kan man da ikke – eller hvad?
Gaming på en Mac: Det kan man da ikke – eller hvad?

Gaming på en Mac: Det kan man da ikke – eller hvad?

Share

I årevis har man afvist Mac’en som gamingplatform. Men måske er den situation i langsom, men sikker forandring. Her forklarer vi hvorfor

Folk spiller masser af spil på Apple-produkter, navnlig deres iPhones, men seriøse gamere bruger ikke Mac, vel?

Det standpunkt gælder i vid udstrækning stadig, og vi kommer næppe til at se en e-sportsstjerne konkurrere ved hjælp af en Apple-enhed i den nærmeste fremtid, men Mac’en er ved at blive en stadig vigtigere del af gamingmiljøet for spillere, der ønsker udstyr i både den dyre ende og den mere afslappede.

Et godt eksempel på det er den beslutning, CCP Games har taget om at gøre firmaets sci-fi-succes EVE Online tilgængelig på Apple-computere. Dette Massively Multiplayer Online Role-Playing Game (MMPORG) er blevet spillet af omkring 24 millioner mennesker, siden det blev lanceret i 2003.

“Det har været et kernemål for os hos CCP Games at bringe EVE Online over på Mac,” sagde Bergur Finnbogason, der er EVE Onlines kreative direktør, da han annoncerede Mac-opdateringen i oktober sidste år.

Afslappet gaming

CCP har også leveret support til Mac-tastatur og musegenveje. For nylig fortalte Finnbogason pressen, at “vi har altid været en del af Mac-diskursen, når det gælder gaming. Og i hovedparten af vores tid har vi været en del af apple.com … Det har været vigtigt at vise, hvordan vi kunne flytte grænserne, når det gælder maskinen (Mac, red.).

Se også:  Nintendo Switch OLED [TEST]: Konsol-klassiker opgraderes med flottere skærm

Derfor er beslutningen om at blive inhærent tilgængelig på Mac noget, vi er meget stolte af. Det er en del af vores historie, det er en del af vores etos at være på Mac.”
Beslutningen har medført brugen af Metal, Apples grafiske processor-framework til forbedret grafisk kvalitet, lavere hukommelsesbrug og cpu-optimering.

Ben Hunter, EVE Onlines Lead Platform Producer, har oplyst, at han og hans kolleger har arbejdet tæt sammen med Apples Metal-team, “og de har været til stor hjælp. Vi kunne faktisk ikke have gjort det uden dem.”

Større muskler og storhed – M1-chippen har forvandlet gamingoplevelsen for Mac-brugere.

Hunter forklarede også, at overgangen har været et stykke tid undervejs. “Vi ønskede den bedste oplevelse for vores kunder, og vi troede på, at Mac havde fortjent noget bedre. At vi kunne gøre det bedre. Og det opstod på et tidspunkt omkring 2018, da vi begyndte at tale med Apple, og på det tidspunkt havde vi faktisk planer om at udfase vores 32-bit-gameklient til Windows, og det harmonerede på en måde temmelig godt med Apple. Her vidste man naturligvis dengang, at de arbejdede med en grundarkitektur, som kun henvendte sig til 64-bit. Derfor begyndte sagerne at samle sig. Det passede grundlæggende ind i den strategi, som jeg havde lavet for platform-agnostisk udvikling.”

Se også:  Windows 11 holder farten til gaming

Ifølge Hunter var planen at “vige tilbage fra kun at fokusere hele vores udviklingsindsats på et Windows-mindset og sørge for, at EVE-Online kunne køre på alle menneskers hardware hvor som helst”.

Dernæst forklarede Hunter, at overgangen til at lave en inhærent Mac-version “var en glimrende katalysator til at få det til at ske. De fleste af de udfordringer, vi mødte i forbindelse med projektet, drejede sig om at afvikle vores Windows-specifikke implementationer og gøre det hele mere generaliseret, således at det kunne fungere på en Mac eller andre potentielle platforme i fremtiden.”

En meget stor del af alt dette var muligheden for at tøjle Apple-siliciummets kraft – M1-chip’en og det, der fulgte efter.

TAGS
Gaming
gamingcomputer
Mac

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S