Home » Gaming & Konsoller » Gaming-folkets myldrende mekka
Gaming-folkets myldrende mekka

Gaming-folkets myldrende mekka

Share

Er du vild med spil, så er portalen Steam ikke til at komme udenom. Den er genial til at modificere, opdatere og holder styr på din spilsamling. Her finder du også grafikdrivere, nyheder, demoer, indiespil og gratis spil. Tilmed kan programmet bag genskabe spil, du har mistet i fysisk kopi

Efterhånden som bredbånd bliver standard, og flere data rykker op i skyen, stiger udbredelsen af onlinetjenester via smart-tv’er, mobile enheder, spillekonsoller og mediecentre. En af de få tjenester, som er specifikt udviklet til din computer, hedder Steam.

Uanset om du har en pc, en Mac eller en Linux-baseret computer, er du velkommen i det digitale fællesskab. Steam er en onlineportal for computerspil, modificeringer, opdateringer, nyheder og slagtilbud samt software til musik og til design af computerspil – kort sagt et mekka for gaming-folket.

Sammen med Steam-klienten, som du downloader til din maskine, holder Steam dine spil og dine drivere opdaterede, og giver dig sideløbende adgang til et globalt onlinefællesskab med over 35 millioner aktive medlemmer.

Steam er især en indkøbscentral for billige titler, klassikere eller spil under udvikling. Det er her, du finder titler som det lovende danske udviklingsprojekt Interstellar Marines og klassiske guldæg som LucasArts The Dig. Begge titler findes næppe i den nærmeste spilbutik.

Køb de nye titler
Du har også adgang til nyere titler som Total War: Rome II og kan løbende holde øje med, hvilke titler der er på vej. Dit køb er digitalt, og selv om spillet senere bliver afinstalleret, kan du hente det igen fra din samling i skyen. På den måde kunne vi – da vi for nylig testede Steam – genskabe spillet Skyrim, som ellers var gået tabt i fysisk kopi.

Se også:  Kvantefysik og spacewar!

Sidst, men ikke mindst, har du adgang til en lang række gratis spil i form af singleplayer, multiplayer og store online multiplayer-spil kaldet MMO. Og du opsætter selv en dedikeret server til et online-multiplayerspil ved at gå ind under Bibliotek > Værktøjer og hente den relevante server-software.

For at få glæde af de mange muligheder i Steam skal du gå ind på http://store.steampowered.com og klikke på den grønne knap ”Installer Steam”. Den sidder i øverste højre hjørne. Herefter downloades en klient, som fylder 1,5 MB. Hent eventuelt også Steam Mobile som app til iOS og Android. Opret dig som bruger og angiv et brugernavn.

Steam undersøger dit system, dine drivere og din beholdning af installerede spil og opdaterer dem. Herefter kan du starte og vedligeholde din spilsamling via Steam – uanset om spillet ligger fysisk i dit dvd-drev eller ej.

Steam begyndte allerede i 1992 som et lille sideprojekt hos spilproducenten Valve, der ønskede en brugervenlig platform til download af firmaets spilopdateringer. Via Steam opdaterede spillere blandt andet det populære multiplayerspil Counter Strike.

Fra 2002 gik Steam på nettet, og Valve forsøgte at få andre spiludviklere til at benytte portalen, men interessen var til at begynde med lav. Efterhånden er Steam dog – trods tilknytningen til Valve – blevet den mest accepterede, brede gamingportal på nettet, og en række spiludviklere benytter i dag portalen.

Se også:  Sony XH90 [TEST]: Kæmpe-tv til gameren

I dag rummer platformen også indiespil (spil fra uafhængige udviklere), Steam Greenlight, hvor du kan støtte mindre udgivelser, samt ca. 1800 nye og ældre titler fra blandt andre Bethesda, EA og Konami. Steam rummer også et større bagkatalog af klassikere.

Her er de vigtigste grunde til overhovedet at interessere sig for Steam:
• Du kan lide at spille på computeren.
• Du får et overblik over din spilsamling.
• Steam husker dine titler. Også selv om du har afinstalleret spillet eller mistet den fysiske kopi.
• Du kan spille titler som Interstellar Marines, der stadig er under udvikling (kaldet Tidlig adgang).
• Du får automatiske opdateringer.
• Du kan indløse digitalt indkøbte spil ved at aktivere hvert spil med den medfølgende kode.

[pt id=’2028374′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”For mange gamere er Steam blevet et næsten dagligt omdrejningspunkt og Steam har op imod 70 procent af det digitale distributionsmarked for såkaldte videospil. Også sociale funktioner – forummer chat osv. – er i dag en del af portalen.”‘]

For mange gamere er Steam blevet et næsten dagligt omdrejningspunkt, og Steam har op imod 70 procent af det digitale distributionsmarked for såkaldte videospil. Også sociale funktioner – forummer, chat osv. – er i dag en del af portalen.

Steam er den moderne måde at købe spil på – uden at forlade computeren. Se her, hvordan du griber det an.

1 Bliv siddende ved computeren
Disken til CivCity Rome knækkede, men det syv år gamle byplanlægger-spil findes heldigvis på Steam, så vi kan roligt tørre øjnene. I skrivende stund fås spillet tilmed på tilbud. En salgsgimmick, som for øvrigt ofte bruges på Steam.

[pt id=’2028375′ size=’large’ link=’file’]

 

2 Betal med kreditkort
Spillet kan betales med Visa, MasterCard, PayPal, gavekort eller en ”digital tegnebog”, der reelt er en spilaktiveringskode. Sidstnævnte købes i fysisk form i shoppen GameStop. Vi bruger her det klassiske Visa/Dankort.

[pt id=’2028376′ size=’large’ link=’file’]

 

3 Sådan aktiveres spillet
Når kort- og personoplysninger er indtastet, overføres købet til Steam-kontoen. Som standard lægges spillets installationsfil på computeren i mappen Steam og skal aktiveres under fanen Bibliotek i Steam-portalen. Herefter er vi klar til at bygge romerske byer.

[pt id=’2028377′ size=’large’ link=’file’]

 

Opdater dine spil

Her finder du opdateringer, indstillinger og gendannelse af dine spil samt spilservere og justeringer af udstyr såsom mikrofon. Det er også her du finder dine venner og tilføjer spil din samling i skyen. Fra samme menulinje aktiverer du indkøbte spil og tilføjer penge til din ”Steam-tegnebog”.

Find nyheder og tilbud

Hvad er på tilbud lige nu, og hvilke nyheder er på vej? Find svaret under punktet Menu. Få overblik over din samling i Bibliotek og søg efter bestemte værktøjer til spiludviklere. De såkaldte Kits. Herfra har du også adgang til det store onlinefællesskab via dit alias (skribentens er cybernanny).

[pt id=’2028476′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Klik på billedet for at forstørre.”‘]

Klik på billedet for at forstørre.

Topspil og demoer

Find de hotteste spiltitler lige nu, hvad enten det er demoer, gratis spil, eller de skal købes digitalt. Hvis du har en spildesigner i maven, finder du blandt andet programmer til 3D-animation. Under punktet Linux vises tilbud
fra spilverdenen til dem af os, som kører Linux.

Hvad andre siger

Her finder du dine beskeder og kommentarer fra andre. Du kan pille i din profil, skifte bruger og med funktionen Big Picture sende Steam op på tv-skærmen. Nemmeste måde er at forbinde dit tv med en maskine, for eksempel en bærbar via et HDMI-kabel. Du kan spille med mus og tastatur eller tredjepartsudviklet kontroller. Læs mere på http://store.steampowered.com/
bigpicture/setup
.

Ugens tilbud og statistik

Det ligner måske en rodekasse, hvilket ikke er helt ved siden af, for Steam rummer mange indgange. Du finder her tilbud til under en bestemt pris, nye, populære spil, ugens tilbud (kaldet Midweek Madness) samt statistik for Steam-fællesskabet.


TAGS
Gaming
Steam

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S