Home » Gaming & Konsoller » Gaming 2019: Det bliver nostalgiens år
Gaming 2019: Det bliver nostalgiens år

Gaming 2019: Det bliver nostalgiens år

Share

Hvad sker der inden for gaming i det nye år? Her får du det helt store overblik. Gamle kendinge relanceres, solide serier får flere titler, og så er der en ny konsol på vej – men i gamle gevandter. Gaming 2019 står kort sagt i nostalgiens tegn

Hvis du med glæde spillede Devil May Cry, Onimusha og Kingdom Hearts, er der godt nyt, for alle tre konsolserier får en genkomst. Selv gode gamle Shenmui vender tilbage takket være en Kickstarter-kampagne. I det hele taget bliver gaming-året 2019 en drøm for nostalgikere.

Her giver vi dig det helt store overblik over, hvad der sandsynligvis vil ske hen over de kommende 12 måneder. Vi ser ikke kun på spiltitler, men forsøger os tillige med et overblik over årets mest spændende hardware-nyheder.

Der er masser af spændende ting at se frem til. Men ikke alt det nye vil blive en succes. Hvert år har sine dundrende fiaskoer. Bekymrende er det for eksempel, at EA igen kaster sig over Star Wars-universet – med tanke på, hvor meget firmaet brændte nallerne på online-universet med Star Wars: Battlefront. Den nye EA-titel, Star Wars Jedi: Fallen Order, smager dog lidt af de gamle successerier: Jedi Outcast og Jedi Academy, så måske er der håb.

Ny konsol-klassiker på vej

2019 bliver også året for en ny konsol, nemlig Atari VCS (Video Computer System). Den er udformet som en hyldest til den gamle Atari 2600, men fyldt med hardware og Linux-baseret software, som gør konsollen klar til streaming, cloud-gaming og
stemmestyring.

Se også:  Gaming er vejen til en karriere i det danske militær

Forhåbentlig giver 2019 også et gensyn med Gears of War, det lille sagndyr Ori, Doom-monstre og psykonauter. Af nye spiltitler er der høje forventninger til Biowares Athem, et multiplayer-action- og rollespil der sender deltagere på stumpejagt på en planet.
Læs med på de næste sider, hvis du vil vide, hvad 2019 bringer på spilfronten. Men som altid: Titlerne er ikke 100 procent sikre, for alt kan ske i spilbranchen.

Pc-spillene vi venter på

Flere og flere titler udkommer på både pc og konsol. Datatid TechLife har udvalgt fire 2019-titler, som vil gøre sig særlig godt på pc.

I tætsiddende rustninger

Titel: Anthem
Udkommer: 22. februar
Også til konsol: Ja

En Destiny-agtig onlineverden er usædvanligt for den ellers meget rollespilstro spiludvikler Bioware. Spillerne, som er iført tætsidden-de rustninger, udfører missioner og kæmper mod monstre, eventuelt på et hold, mens de indsamler efterladt teknologi på en planet. Ud fra stumperne kan der fremstilles nye dele og våben. EA, som står bag distributionen, lover, at der ikke vil være såkaldte loot-bokse, som forbedrer spillet mod betaling, men et afbalanceret system af mikrokøb.

Se også:  Router til den seriøse gamer
Kæmp dig ind i en borg

Titel: Mount & Blade 2: Bannerlord
Udvikler: TaleWorlds
Entertainment
Udkommer: 2019
Også til konsol: Nej

Et velfungerende hær- og borgbygger-spil skal naturligvis have en efterfølger med barske nærkampe, borge, som kan opgraderes, og enorme belejringer. Mount & Blade 2 får et kamp-system, hvor dit våben, din fart og styrke indgår i beregningerne af skade. Du kan tilmed blive mor eller far og sikre arvefølgen til riget.

Dommedag!

Titel: Atomic Heart
Udkommer: Fjerde kvartal (beta)
Også til konsol: Ja

Vil du have dommedag a la Biochock, Fallout og Metro, så hold øje med Atomic Heart. Spillet er et typisk skydespil, hvor det gælder om at indsamle våben og udstyr, men den åbne verden foregår i en alternativ tidslinje med sovjetisk ”setting” i form af betonslum, røde stjerner og gamle godsvogne. Dertil kommer morderiske droner og robotter.

Styr en dæmon

Titel: Doom Eternal
Udvikler: id Software
Udkommer: 2019
Også til konsol: Ja

Er du stadig vild med at banke kæmpeøjede dæmoner med gigantisk techkram, kommer der en chance mere i 2019. Denne gang foregår handlingen ikke på Mars, men på Jorden. Du får mulighed for at kontrollere en dæmon, men vogt dig: Dine fjender er i stand til at slynge højhuse rundt, som om det var legoklodser.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
Gaming
hardware
konsolspil
pc-spil

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S