Nu går solcellerne ind i en ny æra

Nu går solcellerne ind i en ny æra

Share

Solen som energikilde – det har hidtil været en tvivlsom forretning for danske boligejere. Men solcellernes fremtid tegner lys, viser nye eksperimenter, og nu kommer Teslas opsigts- vækkende solcelletagsten

Det var ny energi til solcellerne, da vor tids levende sammensmeltning af Georg Gearløs og Joakim von And, amerikaneren Elon Musk, fremviste Teslas nye solcelletag sidste efterår. Her er de enkelte tagsten omdannet til solpaneler, og det har man ikke set før. I hvert fald ikke bakket op af så store forretningsmæssige ambitioner. Lanceringen på det amerikanske marked sker her i efteråret – et års tid efter præsentationen – og det kan være startskuddet til en ny æra for solcellerne.

For selvom solcellepaneler er blevet et ret almindeligt syn på danske parcelhustage, er det, som om teknologien ikke rigtig har fået luft under vingerne. Der har været store forventninger til, at vi kan lade solen klare vores elforsyning, men vi er blevet en anelse skuffede. Økonomien hænger kun nogenlunde sammen, selvom tilbagebetalingstiden for en solcelleløsning til en husstand i dag er betydelig lavere end et solcelleanlægs levetid på i hvert fald 20-25 år. Man bliver dog ikke rig af at producere sin egen strøm.

At solceller har været en omdiskuteret forretning, skyldes ikke kun de få solskinstimer og den lave solhøjde her oppe nordpå i Danmark, men især, at solceller hidtil har været ret ineffektive. En solcelle er i dag maksimalt i stand til at udnytte 25 procent af solens energi, i praksis snarere 15 procent eller mindre. Og særlig kønne er de traditionelle solcellepaneler jo heller ikke på et rødt teglstenstag, medmindre man er fascineret af den teknologiblå udstråling.

Se også:  Nu skal Øresundsbroen køre på solceller

Også andre end Tesla forsøger sig med solpaneler, som kan integreres i tage, for eksempel Ikea. Teslas løsning er dog mere radikal og elegant, fordi solcellerne er bygget sammen med solcelletyndfilm (der benytter pulveriseret silicium) inde i de enkelte tagsten, som er udført i brudsikkert glas.

Det er en praktisk løsning, selvom tyndfilm heller ikke er særlige effektive. Men den æstetiske fordel vil måske kunne lokke flere husejere til at satse på solen som kilde til elektricitet. Et hus skal jo have et tag, så hvorfor ikke et tag, som kan omdanne lys til el?

Hver tagsten på huset rummer et lille sol-celleanlæg. Det er Teslas bud på fremtidens el-producerende tage.

Sådan er det i Danmark

Der er endnu ingen dokumentation for, hvor effektive Tesla-tagstenene er. Hvis du alligevel drømmer om sådan et tag, skal du nok have tålmodighed et stykke ind i 2018 eller længere, selvom du allerede nu kan reservere et Tesla-tag på firmaet hjemmeside. Det kræver ”blot”, at du lægger et depositum på 6920 kroner. Så tøv en kende.

Se også:  På vej mod den førerløse bil

På dansk grund har tusindvis af boligejere reduceret deres elregning med et solcellepanel af mere traditionel art. Og her er man mere på sikker grund, hvad angår pris og tilbagebetalingstid. I Danmark benytter man en timebaseret ”nettomåleordning”, der be-tyder, at al den strøm, som dit solpanel producerer, og som du selv bruger i samme time, som den produceres, modregnes i din elregning lige over.

Du sparer på den måde cirka 2 kroner for hver kilowatt-time, som du selv producerer og forbruger. Hvis du producerer mere, end du har brug for, sendes strømmen ud på det fælles elnet og afregnes til en betydelig lavere pris, typisk 1,30 kr. pr. kWh.

I dag kan man ifølge en beregning fra Energitjenesten spare cirka 7500 kroner om året med et anlæg på 5000 kWh. Prisen for et anlæg med den kapacitet – inklusive en inverter, der omdanner solpanelets jævnstrøm til 230 V vekselstrøm – afhænger af mange faktorer. Men lad os antage, at den i et konkret tilfælde er 75.000 kroner, så er investeringen altså betalt tilbage på 10 år, når man ser bort fra forrentning af eventuelt lån samt eventuelle skader.

Del denne