Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

G-Technology G-Raid 1TB

Et fleksibelt drev med mange tilslutninger og funktioner. Det kan dog være svært at finde svar på, hvordan det hele skal bruges.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne tiltrækkende og solide enhed rummer to 500GB-drev, der er arrangeret i et hardware-raid 0-array for at få større hastighed. Den har usb 2.0-forbindelse, to FireWire 800-porte med et FireWire 800 til 400-kabel, der kan sluttes til en FireWire 400-port. Hvis man vil have den hurtigst mulige forbindelse, er der også e-sata.

Et Oxford 936-chipsæt bliver brugt til dette hardware-raid-array. Man kan skifte til et raid 1-spejlet array, der kopierer data til begge drevets to diske. Det halverer enhedens samlede lagerkapacitet, men beskytter data mod drevnedbrud.

G-Technology gør dog ikke meget ud af at vise, hvordan man gør det. Man skal downloade en applikation, der hedder ’G-Tech Configurator’ fra supportsektionen på firmaets website, eller søge på den medfølgende cd, hvor det kun findes under G-Raid Mini, der er et andet produkt.

I modsætning til dets staldkammerat, det lignende G-DRIVE, bruger G-Raid et ventilatorbaseret kølesystem. Heldigvis bygger det på en varmereguleret ventilator, der kun går i gang, hvis temperaturen stiger, og det er ret stille, når det kører.

Det er også værd at nævne, at 4TB-udgaven af denne eksterne harddisk ikke er kompatibel med Windows XP.